Handicap er ikke kun et helbredsproblem. Det er et komplekst fænomen, der afspejler interaktionen mellem fysiske aspekter ved den enkelte persons krop og aspekter ved det samfund, han eller hun lever i. For at overvinde disse begrænsninger for mennesker med handicap kræver det, at miljømæssige og sociale barrierer fjernes
(WHO 2014 – oversat af Nanna Mik-Meyer). 

Kapitlet stiller skarpt på handicap forskning mere generelt.

Forskning i handicap består af to tilgange – en medicinsk og en social model.

Den medicinske model forklarer samfundsmæssige problemstillinger med individets handicap – med fokus på individets fysiske, psykiske eller kognitive funktioner og lidelser.

Den sociale model berører samspillet mellem funktionsnedsættelse og de omgivende fysiske og sociale faktorer, som f.eks. politikker og organisationskulturer. Den sociale model fokuserer på at samfundet mere og mere skal tilpasses den funktionsnedsatte, i stedet for omvendt.

Undersøgelsen bruger primært den sociale model, og stiller skarpt på den anderledes krops betydning i organisationer.

Kapitlet gennemgår også dele af den øvrige forskning på handicapområdet.