Elsass Fonden inviterer voksne, der lever med cerebral parese, til efterårets madlavningskursus. Her kokkererer vi sammen hjernerigtig mad og spiser det til en hyggelig fællesspisning.
Vil du have inspiration til, hvordan du laver lækker mad, som gavner hoved og krop?
Elsass Fonden tilbyder i samarbejde med kok Charlotte Nowak et kursusforløb, hvor du lærer at lave mad, der gavner hjernen – og deltager i socialt samvær med andre, der lever med CP.
Vi afslutter selvfølgelig hver kursusgang med sammen at nyde den mad, vi har tilberedt.
Prisen dækker fem gange undervisning inkl. spisning, samt et oplæg med fokus på kost og måltidet.
Målgruppen
Madlavningskurset er for alle, både kørestolsbrugere og gående, der er fyldt 18 år og har CP.
Program
Madlavningskurset vil ligge ca. en gang om månedenen, og vil foregå i tidsrummet kl. 16.30-20.00.
- 17. august
- 21. september
- 5. oktober
- 2. november
- 30. november
Udover madlavning vil være oplæg om kost og måltidet ved ergoterapeut Christina Andersen.
Andet
Der er plads til 10 på holdet, og der skal være tilmeldt min. 6, for at holdet bliver oprettet.
Pris - deltager
1.000,- Kr.