Julie Move on Up - Web

Move on Up - Jylland

Alder: 18+
Tidspunkt: Fra d. 2. marts 2020 kl. 11.00-14.00
Sted: Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C

Vil du lære nyt og give din hverdag et boost? Move on Up er et inspirationsforløb til dig, der har cerebral parese i alderen 18 år og op.

Forløbet består af fem dage fra kl. 11-14, hvor du bliver introduceret til den nyeste viden om hjernens foranderlighed, kroppens mange muligheder og cerebral pareses betydning for livet. Du bliver hver gang præsenteret for nye og sjove aktiviteter i relation til dagens oplæg, som du kan overføre til din egen hverdag.

Sideløbende med oplæg og aktiviteter, vil der være mulighed for netværksdannelse og indbyrdes vidensdeling.

Kurset finder sted i Aarhus C eller omegn, afhængigt af aktiviteterne.

Forløbet varetages af en fysio- og ergoterapeut fra Elsass Fonden, der vejleder dig ud fra dine ønsker og behov.

Målgruppen

Voksne med cerebral parese med lyst til at udfordre sig selv i hverdagen og møde og netværke med andre med CP. Der vil være mulighed for at have hjælper med.

Der er max. 10 personer på holdet, så der er tid til spørgsmål og individuel vejledning.

Program

2. marts 2020: Hjernens foranderlighed - neuroplasticitet, læring og udvikling.

30. marts 2020: Det forkromede overblik – Kognition og de usynlige udfordringer.

27. april 2020: CP og aldring - Fysisk aktivitets betydning for aldringsprocessen.

25. maj 2020: Psykosociale perspektiver – Se mulighedsrummet i hverdagen.

22. juni 2020: Hjernemad – Kostens betydning og fælles madlavning.

Andet

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, kontakt:
Morten Freiesleben: mf@elsassfonden.dk

Sidste tilmeldingsfrist: 17. februar 2020