Et tilbud til dig, der oplever kognitive udfordringer, som påvirker, hvordan du klarer hverdagen, job eller uddannelse.
Oplever du problemer med at holde flere bolde i luften, at strukturere dine aktiviteter, eller oplever du andre kognitive udfordringer, der spænder ben for dig i din hverdag?
Så tilbyder Elsass Fonden en neuropsykologisk udredning af dine kognitive funktioner.
Derudover tilbydes efterfølgende en neuropsykologisk rådgivning og et kortere ergoterapeutisk forløb.
I forløbet vil du få hjælp til at anvende de anbefalinger, udredningen peger på. Der vil være fokus på, hvordan du får dine kognitive ressourcer bedst i spil.
Målgruppen
16-30-årige med cerebral parese.
Forudsætninger
- Motoriske krav: For at deltage i projektet skal du selvstændigt kunne tegne en nogenlunde lige streg med en blyant mellem flere punkter på et papir
- Du skal kunne kommunikere selvstændigt, da testen vil foregå uden hjælper
- Den neuropsykologiske undersøgelse foregår ved fysisk fremmøde hos Elsass Fonden i Charlottenlund
- Pårørende eller hjælpere kan som udgangspunkt ikke komme med ind til selve den neuropsykologiske undersøgelse, men er meget velkomne til at deltage i den indledende samtale og rådgivning, såfremt deltageren ønsker dette
- Den ergoterapeutiske indsats kan foregå hos Elsass Fonden i Charlottenlund, i dit lokalområde, hvis du bor i Storkøbenhavn og omegn eller online ved større geografiske afstande.
Du kan ikke deltage i projektet:
- Hvis du har haft en depression inden for de sidste 3 måneder
- Hvis du har et overforbrug af stimulanser herunder:
- Indtag af euforiserende stoffer.
Program
Neuropsykologisk undersøgelse:
To formiddage fra kl. 09.00-12.00 inkl. pause (oftest mandag og onsdag i samme uge) samt tilbagemelding og rådgivning på halvanden time i ugen efter. Du vil modtage en neuropsykologisk rapport efter udredning.
Ergoterapeutisk forløb (op til 4 gange):
Tilrettelægges individuelt.
Andet
Når du er tilmeldt, vil du i den nærmeste fremtid blive kontaktet af en neuropsykolog mhp. planlægning. Der kan dog forekomme længere ventetid på selve udredningen.
Tilmeld ›