Mitii Caro Nyt Web2

Elsass Fonden sælger træningskonceptet Mitii

Elsass Fonden sælger Mitii Development A/S til Nordic-NeuroSTIM ApS med overtagelse den 1. maj 2019.

Træningskonceptet Mitii er udviklet af Elsass Fonden med udgangspunkt i nyeste forskning. Formålet er at understøtte samspillet mellem det motoriske og det kognitive hos mennesker med blandt andet cerebral parese. Den 1. maj 2019 overtager Nordic-NeuroSTIM driften af Mitii med henblik på at sikre, at endnu flere mennesker kan få glæde af Mitii.

Eftersom Elsass Fonden primært har fokus på at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese, er det naturligt at gøre Mitii bredere tilgængelig og dermed hjælpe andre med motoriske og kognitive udfordringer – som for eksempel autisme, ADHD og senhjerneskade.

”Det er helt afgørende, at en virksomhed som Nordic-NeuroSTIM kan træde til og sikre, at Mitii kan hjælpe endnu flere mennesker, end det er tilfældet i dag”, siger administrerende direktør i Elsass Fonden Peter Lindegaard.

Støtter stadig forløb

Elsass Fonden er meget optaget af de positive resultater, som børn, unge og voksne har opnået som følge af et Mitii-forløb.

”Vi ser stadig Mitii som et vigtigt værktøj til træning af krop- og hjernesamarbejdet hos mennesker med cerebral parese. Vi vil derfor fortsat støtte sådanne forløb gennem vores legatvirksomhed, men altså ikke stå for drift, udvikling, markedsføring og salg,” siger Peter Lindegaard.

Et perfekt match

Nordic-NeuroSTIMs direktør ser frem til at overtage drift og salg af Mitii-forløb:

”Vi er meget glade og stolte af, at det er lykkedes at nå til en aftale med Elsass Fonden om køb af alle aktier i Mitii Development, og dermed kunne byde velkommen til Mitii-produktet i vores produktportefølje af genoptræningsprodukter til mennesker med hjerneskade,” siger Christian Christiansen og fortsætter:

“Nordic-NeuroSTIM fokuserer på produkter, der udnytter hjernens neuroplasticitet. Her passer Mitii perfekt ind sammen med vores Incedo-gangtræner. Vi ser frem til at servicere alle eksisterende Mitii kunder på samme høje niveau som tidligere og byde nye kunder velkommen”.

Læs mere om:

Mitii
Nordic-NeuroSTIM

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›