– lidt kogt, lidt ristet og lidt blandet
2 personer
Ingredienser
- 4 kyllingelår (300 g plukket hønsekød)
- ½ løg
- 1 kvist timian
- 1 laurbærblad
- 4 peberkorn
- 100 g champignoner
- 100 g grønne asparges
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 spsk. drænet yoghurt
- 1 spsk. oliven olie
- salt og peber
Tilbehør 200 g rugbrød (4 skiver)
Fremgangsmåde
- Kom kyllingelårene i en gryde og dæk dem med vand.
- Kog lårene op og fjern det skum, som samler sig på overfladen.
- Drys lidt salt i sammen med peber, timian og laurbærbladet, og lad lårene koge møre i ca. 30 minutter.
- Tag lårene op og lad dem afkøle.
- Imens renses og vaskes champignonerne.
- Knæk bunden af aspargesene og skær dem i mindre stykker. Kog dem et par minutter i saltet vand, tag dem op og afkøl dem i koldt vand, og dryp dem godt af.
- Skær champignonerne i kvarte og rist dem på en pande i lidt olie. Krydr godt med salt og peber.
- Rør mayonnaisen sammen med drænet yoghurt og krydr med salt og peber.
- Fjern skindet og pluk kødet fra kyllingelårene.
- Vend kødet sammen med asparges og champignonerne i cremen og anret salaten i en skål med ristet rugbrød ved siden af.
Tips
Gem bouillonen, du har kogt din kylling i, og brug den til at lave karry–kokos suppe med. Hvis du ikke lige kan få asparges, kan du koge nogle små gulerødder helt møre og skære dem groft som erstatning. Det er også vigtigt at vide, at selve kyllingesalaten udmærket kan laves i forvejen og spises dagen efter. Den kan faktisk holde sig nogle dage i køleskabet.