Modellen består af 3 elementer, der er essentielle for at omsætte viden til praksis; Viden, Samarbejde & koordinering og Handling

• Viden om f.eks. den specifikke diagnose og hjerneskaden (CP) samt neuroplasticitet, viden om kognitive, sociale og fysiske udfordringer og mulige interventioner i forhold til dette. Denne viden er en afgørende forudsætning for faglig, effektiv indsats og intervention baseret på et helhedsorienteret perspektiv.

• Samarbejde & koordinering er forudsætningen for sammenhæng i indsats på tværs af fag, enheder og sektorer. Her adresseres vigtigheden af, at fagfolk både har en breddefaglighed og en dybdefaglighed. Teori om relationel koordinering er omdrejningspunktet for dette element i modellen.

• Handling giver en anden form for viden. Det er først i det øjeblik at man gør noget, at man forstår hvad man gør. Ved at være eksperimenterende med ny viden er det nemmere at implementere viden i praksis. Denne del af modellen indeholder blandt andet de metoder som bruges i projektet, så som eksperimentariet og prøvehandlinger.