Lærke på kontoret

Er du vores nye praktikant?

Er du lige blevet færdig med gymnasiet eller HF? Ved du endnu ikke, hvilken vej du skal gå ift. uddannelse og arbejde? Bliv ny praktikant i Elsass Fondens ’Ung i arbejde’-ordning.

Elsass Fonden vil gerne hjælpe unge med cerebral parese (CP) godt på vej i voksenlivet. Vi tilbyder en ansættelse, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af ift. et arbejde og de forskellige opgaver, vi kan byde på – samtidig med, at vi får hjælp til vores mange aktiviteter i hverdagen.

Som praktikant i Elsass Fondens ’Ung i arbejde’-ordning bliver du del af en glad, aktiv og initiativrig arbejdsplads i smukke fysiske rammer og omgivelser i Charlottenlund. En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på engagement, samarbejde og fællesskaber.

Vi tilbyder:


• 10 måneders ansættelse: 1. september 2020 – 30. juni 2021
• 10-20 timer om ugen inkl. frokost, fordelt efter aftale
• Løn efter aftale
• Mulighed for at afprøve og arbejde med forskellige opgaver i huset: 
Kontor og administration, aktiviteter for børn og voksne, havearbejde, rengøring og service m.v.
• En koordinator, som introducerer dig til opgaverne, og som du kan spørge undervejs.
• En mentor, som du kan sparre med, og som støtter og vejleder dig i ansættelsesforløbet.
• Mulighed for at lære mere om dig selv ift. job og opgaver


 Vi forventer, at du:

- Netop har taget en gymnasial eksamen (i år eller sidste år)
- Har lyst til at udfordre dig selv
- Har mod på at arbejde selvstændigt med opgaver, efter instruktion og med supervision undervejs
- Er positiv, fleksibel og serviceminded 


Yderligere oplysninger

Læs mere om os her på hjemmesiden eller ring til os med dine spørgsmål på tlf. 3965 8500. Du er også meget velkommen til at kontakte chefsekretær Dorit Jensen (koordinator) på dj@elsassfonden.dk eller sekretariatschef Karina Riiskjær Raun på krr@elsassfonden.dk (obs: Vi holder sommerferie uge 29-30).


Ansøgningsfrist og evt. samtale  

Ansøgningsfristen er mandag d. 3. august. Send en motiveret ansøgning til job@elsassfonden.dk, hvor du fortæller, hvorfor du søger jobbet – og hvorfor vi skal vælge dig.

Når vi har modtaget en ansøgning, sender vi automatisk en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Hvis du er blandt dem, vi indkalder til en jobsamtale, vil samtalen finde sted 
tirsdag d. 11. august 2020 hos fonden i Charlottenlund. Alle ansøgere får besked om, hvorvidt de har fået stillingen.

 

 

Cecilie Træ Klatring Web
Nicoline 1

Læs også...

Huset Nyt Web

Hvad er Elsass Fonden?

Elsass Fonden er en privat fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (CP) og deres pårørende.

Læs mere ›
Danrmarkskort Hovedstaden

Find en aktivitet

Vi tilbyder forskellige kurser, camps og ophold for børn, unge og voksne med CP - samt fagpersoner.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›