For 10-20 år siden var man bange for, at fysisk aktivitet var skadelig for børn med CP. I dag ved vi, at det ikke forværrer spasticitet, tværtimod så er fysisk aktivitet nødvendig for en god og sund udvikling af alle børn, uanset om man er motorisk udfordret eller ej. Ikke alene bidrager den daglig motion til at forebygge de alt for almindelige livsstilssygdomme så som fedme, sukkersyge og blodpropper, den fysiske aktivitet er også nødvendig for, at især børn med cp kan opretholde funktionen af deres muskler. Selv hjernen bliver stimuleret af fysisk aktivitet. Denne viden, som tidligere var nærmest utænkelig, er der i dag ingen som vil betvivle, tværtimod forekommer det os indlysende.

Anderledes forholder det sig med styrketræning. Der er stadig mange, der ikke synes at styrketræning hører hjemme hos børn og som er bekymrede for at en stor belastning af de små kroppe kan være skadelig og gøre mere ondt end godt. Jeg vil gerne indrømme med det samme, at jeg heller ikke hører til de entusiastiske styrketræningstilhængere. Jeg synes dybest set, at det er en kedelig måde at tilbringe sin tid på og vil selv til hver en tid hellere have en bold at spille med. Jeg vil nok også generelt opfordre børn til hellere at bruge deres tid sammen med deres venner ude i den friske luft til at spille fodbold, sjippe eller lave noget andet der kræver fysisk aktivitet fremfor at flytte jern i et kedeligt træningscenter. Men det er jo smag og behag og det er i virkeligheden ligegyldigt i forhold til det virkelige spørgsmål som er om det er godt eller dårligt for børn med CP at styrketræne.

Og der er vi faktisk ved at have nogle relativt klare svar. Forskningen har indtil videre ikke kunne påvise skadelige virkninger af styrketræning hverken hos raske børn (Faigenbaum et al., 2009) eller børn med CP (Damiano et al., 2002; Morton et al., 2005; Mockford & Caulton, 2008). Hvis træningen foregår under betryggende overvågning af en voksen og med godkendte styrketræningsredskaber er der derimod tale om en træningsform der generelt har langt færre skader end andre typer træning. Sammenlignet med fx fodbold eller andre typer af sport der involverer kropskontakt med andre er styrketræning således helt harmløs (Faigenbaum et al., 2009). Samtidig peger mange publicerede studier på at der kan ses betydelig fremgang i muskelstyrke og muskelfunktion ved et veltilrettelagt styrketræningsforløb hos både raske børn og børn med CP (Damiano et al., 2002; Mockford & Caulton, 2010; Moreau et al., 2011)). Dette er ikke uvæsentligt i betragtning af at svækket muskelfunktion og svage muskler generelt er et stort problem hos børn med CP.

Men hvad er så problemet? Hvorfor har jeg ikke straks fra starten i denne blog proklameret at alle børn med CP bør gå igang med styrketræning med det samme? Det er fordi, der er et væsentligt problem med mange af de publicerede studier: Selvom børnenes muskler bliver stærkere, ser det ikke ud til at hjælpe børnene særligt meget. De bliver sjældent bedre til at gå eller til at holde balancen og de bliver heller ikke bedre til at spille fodbold. I hvert fald ikke i en sådan grad at det er nemt at måle det. Hvordan kan det nu være? Hvorfor er bedre muskelstyrke ikke lig med bedre funktion? Det kan der være mange årsager til. En af dem er, at der er mange andre ting, der har betydning for fx gangfunktionen end blot muskelstyrken. Den gør det ikke alene, man skal også have balancen og styringen af musklerne; dvs. hjernen, med. Styrketræning kan derfor ikke stå alene men må hos den enkelte følges op med mere specifik træning, f.eks. gangtræning, hvor man udnytter den ekstra muskelstyrke som styrketræningen har givet. Hvorvidt det så virker ved vi ikke – fordi ingen endnu har undersøgt det. En anden årsag til en manglende funktionel effekt ved styrketræning er at meget af den styrketræning der har været lavet har båret mere præg af udholdenhedstræning med meget lille belastning og fremfor alt uden at børnene er blevet udfordret til at foretage mere eksplosive og hurtige bevægelser der kræver at deres nervesystem samtidig lærer at styre bevægelserne rigtigt. Det ved vi er vigtigt fra undersøgelser på raske voksne – og mon ikke det samme gør sig gældende hos børn med CP? Endelig er det også en mulig årsag til at styrketræning ikke ser ud til at have nogen funktionel effekt at vi muligvis måler på det forkerte – eller på den forkerte måde. Når vi måler gangfunktion eller balance foregår det i et laboratorium under sikre og velkontrollerede forhold. I virkelighedens verden skal både gang og balance imidlertid bruges i en langt mere usikker og dynamisk situation og kræver derfor en helt anden type kontrol. Flere af de forsøgspersoner der deltog i et styrketræningsforsøg hos voksne med CP som vi har afsluttet for nylig (Læs mere om styrketræningsstudiet på HEC her), fortalte faktisk at den bedre muskelstyrke havde betydet at de nu kunne klare situationer som de ikke før havde kunnet håndtere. Det drejede sig fx om at gå udenfor om vinteren, hvor det er glat og balance og gang derfor er langt mere udfordrede end det vi udsætter dem for i laboratoriet. Så måske virker styrketræning alligevel, vi ved det bare ikke endnu fordi der ikke tidligere er blevet målt på noget der har med forsøgspersonernes dagligdag at gøre.

Så hvordan kommer vi videre? Svaret er naturligvis at lave et forskningsstudie hvor vi prøver dels at kombinere hjerne-udfordrende eksplosiv styrketræning med mere funktionelt orienteret træning og dels at måle på nogle funktioner der er mere relevante for børnenes dagligdag end det hidtil har været tilfældet. Så det går vi igang med nu – og de der er interesserede kan vende tilbage til denne blog om et års tid og høre mere om resultatet.

 

Damiano DL, Dodd K & Taylor NF. (2002). Should we be testing and training muscle strength in cerebral palsy? Dev Med Child Neurol 44, 68-72.

Faigenbaum AD, Kraemer WJ, Blimkie CJ, Jeffreys I, Micheli LJ, Nitka M & Rowland TW. (2009). Youth resistance training: updated position statement paper from the national strength and conditioning association. J Strength Cond Res 23, S60-79.

Mockford M & Caulton JM. (2008). Systematic review of progressive strength training in children and adolescents with cerebral palsy who are ambulatory. Pediatr Phys Ther 20, 318-333.

Mockford M & Caulton JM. (2010). The pathophysiological basis of weakness in children with cerebral palsy. Pediatr Phys Ther 22, 222-233.

Moreau NG, Falvo MJ & Damiano DL. (2011). Rapid force generation is impaired in cerebral palsy and is related to decreased muscle size and functional mobility. Gait Posture 35, 154-158.

Morton JF, Brownlee M & McFadyen AK. (2005). The effects of progressive resistance training for children with cerebral palsy. Clinical rehabilitation 19, 283-289.