Brain Drops Stock

Behandling

Man står over for mange valg ift. forskellige behandlingformer, når man lever med CP eller er forælder til et barn med CP: Hvilken betydning har den medicin, jeg eller mit barn tager? Er der alternativer? Hvilken indvirkning har medicinen og behandlingen på CP?

Herunder kan du læse hovedkonklusionerne af videns- og evidensbaserede studier i forhold til gængse behandlingstilbud:

Neurodynamik – ingen effekt på spasticitet

Flere studier har vist, at fysioterapeutisk behandling med baggrund i teorier og koncepter frem for viden og evidens ikke har nogen behandlingseffekt.

Det understøttes af en Ph.d.-afhandling udarbejdet af Jakob Lorentzen, Københavns Universitet og Elsass Fonden. I samarbejde med forskergruppen ”Neural Control of Movement Copenhagen” ved Panum Instituttet på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital undersøgte Jakob Lorentzen effekten af neurodynamik i forhold til reduktion af tonus.

Teorien bag
Teorien bag neurodynamik baserer sig blandt andet på, at det perifere nervesystem skulle blive forkortet på baggrund af en central hjerneskade. Det kan dog ikke understøttes af den nuværende neurofysiologiske evidens.

Til teorien omkring neurodynamik hører en behandlingsform, som omfatter passiv mobilisering og udstrækning. Ifølge litteraturen er det usandsynligt, at passiv udstrækning overhovedet skulle være nogen effektiv behandling. Tværtimod tyder det på, at passiv træning og udstrækning kan have den modsatte effekt – og forværre situationen hos den hjerneskadede.

Studiet evaluerede effekten af neurodynamik i forhold til forøget tonus i benene hos patienter med hjerneskade, hvilket det viste ikke at have. To interventioner var inkluderet i studiet; behandling med neurodynamik samt placebo behandling. Da forsøget havde kryds-design, modtog forsøgspersonerne først i tilfældig rækkefølge én af de to behandlingsmuligheder for efterfølgende at modtage den tilbageværende.

Den ene halvdel af behandlergruppen var blindet, således at de ikke vidste, hvilken intervention forsøgspersonerne havde modtaget. Efterfølgende skulle gruppen af behandlere vurdere, om behandlingen havde haft effekt.

Resultatet var interessant
Det interessante ved studiet i denne sammenhæng var, at de ikke-blindede behandlere havde en subjektiv følelse af, at neurodynamik havde været en effektiv intervention. Dog kunne gruppen af blindede behandlere samt forsøgsresultaterne med objektive målinger via dynamometer og kliniske evalueringer ikke finde nogen forskel mellem interventionerne.

Der er altså en tydelig diskrepans mellem, hvad vi objektivt kan måle, og hvilken behandling, vi som behandlere synes, virker. Der er derfor behov for en ændret tilgang til valg af behandlingsmetoder til patienter med hjerneskade. Behandlingsmetoder, som i langt højere grad baserer sig på den tilgængelige fysiologiske viden samt objektive studier.

Den fulde artikel kan læses her


KILDER:

Katalinic OM, Harvey LA, Herbert RD, Moseley AM, Lannin NA, Schurr K. (2010) – Stretch for the treatment and prevention of contractures. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 9. Art. No.: CD007455. DOI: 10.1002/14651858.CD007455.pub2

Lorentzen J, Nielsen D, Holm K, Baagøe S, Grey MJ, Nielsen JB. (2012) – Neural tension technique is no different from random passive movements in reducing spasticity in patients with traumatic brain injury. Disability and rehabilitation

 

Baklofen og Diazepam nedsætter indlæringsevnen

Mange patienter med skader på centralnervesystemet modtager såkaldt antispastisk medicinering samtidig med fysisk genoptræning. Men har det nogen betydning, hvornår antispastisk medicin administreres i forhold til den planlagte genoptræning?

Det har vi forsøgt at belyse. Vi har undersøgt virkningen af en enkelt dosis af de antispastiske præparater, Baklofen og Diazepam, på raske personer. Begge præparater medførte en forringet motorisk indlæring og dæmpede yderligere de plastiske forandringer, som vi normalt ser umiddelbart efter motorisk indlæring hos raske personer.

Vi er derfor bekymrede for, at den plasticitetshæmmende effekt kan medføre en væsentlig forringelse af den ønskede træningseffekt, og tidspunktet for hvornår de antispastiske præparater administreres, kan derfor have afgørende betydning for træningseffekten.

Forskning udført på Københavns Universitet af Ph.D. stud. Maria Willerslev-Olsen.

Læs den videnskabelige artikel her