Ballet

Ballet - Randers

Alder: 7-12 år
Tidspunkt: Fredage kl. 15.50-16.45
Sted: Underværket, Lille sal, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C.
Første træning (sæson 20/21): Fredag d. 13. november
Åbent hus: Fredag d. 6. november kl. 15.50-17.20

Tilmeld dig åbent hus og se, om ballet er noget for dig.

På baggrund af et samarbejde mellem balletkoreograf Vivi Christensen og Elsass Fonden vil vi pr. november 2020 gerne oprette et ballethold for børn i aldersgruppen 7-12 år i Randers.

Åbent hus afholdes fredag, den 6. november kl. 15.50-17.20 i Underværket, Randers C.

Ved åbent hus kan børn og forældre møde balletlæreren og Camilla Voigt fra Elsass Fonden. Der vil være undervisning, så børnene kan prøve, om ballet er noget for dem. Desuden serveres lidt lækkert at spise og drikke.

Deltagelse i åbent hus-arrangementet er gratis. Tilmelding skal ske senest søndag d. 24. oktober 2020 til Camilla Voigt via tilmeldingsknappen.

Målgruppen

Børn med CP eller lignende funktionsnedsættelse.
Eleven skal være gående og kunne deltage på holdet uden forældre.

Andet

Ballet er en sanselig, inspirerende og udfordrende oplevelse.

Balletøvelserne vil naturligvis være tilpasset de børn, der står i salen. Klasserne indeholder træning ved barren og frit på gulvet (siddende og stående). Vi lærer helt grundlæggende ballettrin - også armenes og hændernes sprog. Vi øver meget balance, små sjove trin og hop og måske større spring.

Opmærksomheden skærpes under ballettræning og fremmer dermed koncentrationsevnen. Motorikken forbedres, såvel som den fysiske kraft. Således styrker træningen barnets selvstændighed og selvtillid.

I skal i første omgang tilmelde jer åbent hus via tilmeldingsknappen. Til åbent hus får I mere at vide om evt. fast ballettræning.

Vil du vide mere om holdet, kontakt:

Vivi Christensen
Mail: vivi.christensen@mail.dk
Hjemmeside: www.randers-balletskole.dk