Vilma Kigger På Laks

Det Gode Måltid

Tidspunkt: Mandag den 22. august 2022 kl. 9.00-15.00
Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund
Tilmeldingsfrist: Søndag den 7. august 2022

Kom på en workshopdag med fokus på det gode måltid i relation til børn med cerebral parese.

Det kan være, at dit barn ikke tager nok på, måske altid får noget galt i halsen under måltidet, eller er selektiv i sit madvalg og derfor bliver kaldt kræsen af folk omkring jer. I så fald er dagen for jer.

Målgruppen

Forældre, der oplever, at måltidet med barnet med cerebral parese er udfordrende og problematisk.

Program

På dagen vil vi komme omkring måltidet i et bio-psyko-socialt perspektiv. Vi vil tage fat i de udfordringer og muligheder, der kan ligge i at anskue måltidet på denne måde.

På dagen vil vi præsentere et klassifikationssystem (EDACS), der kan give indblik i børn med cerebral pareses evne til at spise og drikke og give en retning for, hvilke tilpasninger der kan være relevante. I vil få dette klassifikationssystem tilsendt inden dagen.

Dagen vil veksle mellem vidensoplæg og øvelser, der har til hensigt at give forældre en oplevelse af måltidet set fra barnets perspektiv. Der vil desuden være fælles refleksioner, erfaringsudveksling og case-eksempler.

Detaljeret program sendes forud for dagen.

Andet

Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en bekræftelse på, om du har fået en plads. Du vil desuden modtage et spørgeskema samt klassifikationssystemet EDACS, som vi vil bede dig om at udfylde. Dette for at målrette dagen bedst muligt.

Læs også...

Hjernerigtig kost på menuen

Gode råd til hjernerigtig kost

Hos børn og voksne med en hjerneskade som cerebral parese kan visse fødevarer være med til at sikre den mest optimale udvikling af hjernen.

Læs mere ›