Festival Kørestol Lille

Erfaringer med BPA-ordning

Alder: Voksne (18+)
Dato: 13. og 27. april 2023 kl. 16.30-18.30 
Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund 

To sammenhængende temaeftermiddage: Få inspiration til håndtering af dilemmaer og del erfaringer og viden med andre voksne med CP, der har en BPA-ordning. 

Ønsker du at være en del af et rum, der sætter fokus på de erfaringer og dilemmaer, man gør sig som arbejdsleder i en BPA-ordning? 

Få viden og bliv inspireret indenfor emner som, hvordan man opretholder et privatliv, takler ens afhængighed af andre, hvordan man strukturerer sin fritid, og hvornår man er arbejdsleder.  
 
Formålet er at skabe et rum til vidensdeling, hvor man kan sparre med hinanden omkring de succeser og udfordringer, der følger med en BPA-ordning.  

Målgruppen

Voksne med CP, der har en BPA-ordning

Forudsætninger

Du skal kunne deltage i begge dage. 

Program

På begge temaeftermiddage vil fokus være på dialog i grupper, inspireret af et kort oplæg.  
 
På baggrund af de erfaringer, der bliver delt, og de emner, der er interesse for, vil vi arbejde videre med udvalgte problematikker på den anden temaeftermiddag. 
 
Første temaeftermiddag: Kort oplæg af Astrid Siemens Lorentzen, der selv lever med CP og er arbejdsleder i en BPA-ordning. Herefter kortlægning af jeres erfaringer som arbejdsleder for et hjælperteam.  

Anden temaeftermiddag: Kort oplæg af Bo Berthel Andersen, som er specialkonsulent for handicapformidlingen. Herefter samtale om og ideer til håndtering af de dilemmaer, man kan stå i som arbejdsleder for et hjælperteam.   

På begge dage vil der være tid til snak med andre i et arbejdsleder-hjælperforhold. 

Elsass Fonden serverer kaffe og kage.  

Andet

Når du tilmelder dig, er du automatisk tilmeldt begge eftermiddage.  
 
Efter tilmelding vil du modtage en mail med refleksionsspørgsmål, som du gerne må besvare. Det skal bruges som inspiration til den videre snak. 

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›