Er du fodboldinteresseret, og har du lyst til at spille sammen med andre børn og unge med cerebral parese i og omkring Aarhus? Så er holdet her lige noget for dig.
Elsass Fonden og VSK Aarhus er gået sammen om at opstarte et fodboldhold for børn og unge med CP eller lignende funktionsnedsættelse. VSK Aarhus holder til i Vejlby-Risskov Idrætscenter i Aarhus Nord og har børne- og ungehold i alle årgange og for både drenge og piger.
Målgruppen
Børn og unge med CP eller lignende funktionsnedsættelse.
Forudsætninger
For at spille på holdet skal du være mellem 6 og 18 år - og have et fysisk handicap. Hvis aldersspredningen er stor, og der er nok spillere, bliver holdet delt i to. Du skal være ret selvhjulpen, og du skal have lyst til at gå til fodbold i en fodboldklub.
Der skal være opbakning fra hjemmet eller andet bagland, så du kommer til træning, har dine ting med osv. Og så skal du skal have lyst til at gå til fodbold i en fantastisk fodboldklub.
Program
Vi tilbyder en masse godt, hvor følgende vil være centrum for fodboldtræningen:
- Hyggelig og sjov træning
- Fokus på motorisk udvikling
- Konditionstræning
- Nye venner
- Fællesskab på holdet
- Et godt fællesskab forældrene imellem
Det vil være muligt at træne på holdet indtil sommerferien, inden du endeligt beslutter dig for, om du vil være en fast del af holdet eller ej og vil melde dig ind i klubben.
Andet
Vil du vide mere om holdet eller tilmelde dig, kontakt:
Aske Rose Justesen
Mail: aske.rose@hotmail.com
Joakim Aagaard Holgersen
Mail: joakim.ah@hotmail.com