Forældrenetværk (1)

Mestring af forældrerollen – når dit barn har fået cerebral parese

Dato: Løbende optag (der er venteliste p.t.)
Sted: Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund eller online via Microsoft Teams 

Er du forælder til et barn med cerebral parese i alderen 10 måneder til 4 år? Tilmeld dig et mindre psykologforløb til understøttelse af familiens livskvalitet.

Den første tid efter dit barn er diagnosticeret med cerebral parese kan som forælder og familie være en særlig sårbar periode.

Måske er du bekymret for dit barns livskvalitet på sigt, for familien og ikke mindst din rolle som forælder. Det kan være, at du oplever, at du har svært at genkende dig selv? Eller du kæmper med tanker og følelser knyttet til en voldsom fødsel eller indlæggelse? Du kan også opleve, at det kan være svært at forstå eller læse dit barn - eller du plages af tanken om ikke at være en tilstrækkelig god forælder?

Nogle oplever tilmed, at situationen sår splid mellem forældrene.

Kan du genkende ovenstående, eller kæmper du med andre tanker og følelser, så er tilbuddet relevant for dig. Mestring af forældrerollen er en del af et større projekt, som undersøger indsatser over for forældre til børn med CP. 

Målgruppen

For forældre til børn med cerebral parese fra 10 måneder til og med 4 år.

Forudsætninger

Samtalerne foregår på dansk eller engelsk.

Program

Korte samtaleforløb i Elsass Fonden i Charlottenlund eller online via Microsoft Teams.

Praktisk info

Det er gratis at deltage. Din henvendelse og evt. deltagelse vil blive behandlet fortroligt.

Andet

Hvis du er interesseret, kan du henvende dig via tilmeldingsknappen. Vi kontakter dig for afklaring og nærmere information.

Vær obs på, at du skal tilmelde dig i dit barns navn. Forældre tilmeldes under "tilmeld andre".
 
OBS: Der er i øjeblikket ventetid på tilbuddet. Der kan gå op til 3 måneder, før vi kan tilbyde en plads.

Læs også...

Elsass Forsidebillede

Hvad er CP?

Cerebral parese (CP) er en diagnose, der dækker over en forstyrrelse af hjernens udvikling - af nogle kaldt for hjerneskade. For de fleste opstår den allerede i fosterstadiet eller under fødslen.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›