Søen Ved Daggry

Mindfulness for forældre til børn med CP

Alder: Forældre til børn med cerebral parese
Dato: 24. oktober 2020 til januar 2021
Sted: Online og hos Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund
Sidste tilmeldingsfrist: 10. oktober 2020

Vil du være med til at afprøve, om et meditationsbaseret forløb kan bidrage til at dæmpe stressniveauet og øge livskvaliteten for dig som forælder til et barn med CP?

Vi ved, at forældre til et barn med CP ofte er i risiko for at udvikle stress. Det kan være svært at tillade sig en pause fra tanker, bekymringer og to-do lister og give sig selv plads.

Kurset tager udgangspunkt i et meditationsbaseret forløb, der er udviklet til at hjælpe personer, der oplever stress. Forløbet er videnskabeligt dokumenteret blandt forskellige målgrupper, og Elsass Fonden ønsker at undersøge effekten af kurset på livskvaliteten blandt forældre til et barn med CP.

Derfor afprøver vi nu i samarbejde med Center For Psykisk Sundhedsfremme (CFPS) kursusforløbet Åben og Rolig.

Målgruppen

Dette forløb henvender sig til forældre med børn med CP

Forudsætninger

- Forældre til et barn med CP
- Adgang til computer/tablet og Wifi, så det er muligt, at du kan gennemføre et online forløb
- Motivation – tillade dig selv at investere 15 timer i egen trivsel

Program

Forløbet består af flere elementer:
- Kick-off i Elsass Fonden (lørdag den 24. oktober). Introduktion til kurset og netværk med de øvrige deltagere
- Et fleksibelt online meditationsbaseret forløb bestående af fem online sessioner. Hver session tager cirka to timer at gennemføre og kan deles op efter behov. De fem sessioner bliver gennemført over 12 uger. Hver session består af introduktion til metoden, meditation og viden om emnet
- En-tre online psykologsamtaler, som understøtter onlineforløbet
- Afslutningsdag i Elsass Fonden (dato kommer senere, men vil ligge i uge 3 eller 4 2021).

Andet

- Begge forældre kan godt deltage, hvis man ønsker det. I så fald skal tilmeldingen ske enkeltvis
- Der vil blive serveret frokost på kick-off-dagen
- Vi forbeholder os retten til at aflyse forløbet, såfremt der er færre end fem tilmeldte
- Din familie er velkommen i Elsass Fonden under kick-off-dagen, men undervisningen på dagen er forbeholdt den/de tilmeldte forælder/forældre uden børn.