Parasport Aalborg tilbyder idræt for alle. Foreningen tilbyder idræt i et socialt fællesskab, der hjælper og tager hensyn til hinanden.
Parasport Aalborg er landets største parasportsklub med ca. 20 forskellige idrætsgrene, som dyrkes af ca. 350 aktive medlemmer og andre deltagere hver uge.
Klubben har næsten 90 hjælpere, trænere og ledere, som sørger for kvalificeret træning til alle.
Idræt skal være for alle. Parasport Aalborg tilbyder idræt på alle niveauer og for alle aldersgrupper og har idræt for sundhed, velvære og motion såvel som for konkurrenceidræt på eliteplan.
Målgruppen
Alle med et handicap.
Forudsætninger
I forbindelse med idrætterne, har klubben dygtige instruktører og hjælpere, og som udgangspunkt vil de gerne give en hjælpende hånd. Men der er ikke personale til at erstatte personlige hjælpere.
Klubbens trænere og hjælpere må heller ikke foretage løft. Derfor skal du have din egen personlige hjælper med, hvis du har brug for hjælp til løft eller af- og påklædning* (der selvfølgelig ikke skal betale kontingent).
*I svømning (Vadum) tilbyder vi hjælp i omklædningsrummene og har hjælpemidler, der gør det muligt for alle at komme i vandet.
Andet
Tilmeld dig via tilmeldingsknappen, hvor du bliver ledt ind på klubbens hjemmeside. Her får du et overblik over de forskellige idrætsgrene. Vil du vide mere, kan du kontakte:
Parasport Aalborg
Nordkraft, Teglgårds Plads 1, niv. 9
9000 Aalborg
Åbningstid kontoret:
Tirsdag og torsdag kl. 10-13
Telefon: 98167282
E-mail: kontakt@parasportaalborg.dk