Writing Web

Skriveworkshop med SKOLEN FOR CRIP-POESI

Alder: +18 år

Tidspunkt: 9. november 2022 kl. 16.00-20.00

Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund

Tilmeldingsfrist: 1. november 2022                

Har du lyst til at skrive om livet med CP i et fælleskab med andre? Så kom til skriveworkshop i Elsass Fonden med digter Caspar Eric og sociolog Olivia Dahl Nielsen.

SKOLEN FOR CRIP-POESI er et skrivefælleskab, hvor personer med CP sætter ord på bl.a. fordomme, vores kroppe, minder og drømme for fremtiden.
Vi vil etablere rum, hvor personer med CP kan formidle erfaringer og historier; så vi selv – og andre – bliver klogere på livet med handicap i nutidens samfund, og hvor vi er på vej hen.Inspireret af Morten Søndergaards installationsværker Wall of Dreams og Drømmegavlen, eller Joe Brainards digt I Remember er det ambitionen, at vi i fællesskab producerer et gigantisk handicapdigt.
Bag dagen står digter og Helene Elsass-prismodtager Casper Eric og sociolog og ph.d.-studerende Olivia Dahl Nielsen, som begge selv lever med CP.

Målgruppen

Unge og voksne med CP over 18 år, der har lyst til at skrive om, reflektere over og udvide forståelser af livet med CP.

Forudsætninger

Om du skriver på egen computer, tablet (fx iPad), får hjælp eller vil skrive direkte på papir er helt underordnet. Det vigtigste er, at du kan omsætte dine tanker, meninger og ord til tekst.

Program

16.00 - ankomst
16.30 - introduktion ved Caspar og Olivia og oplæsning v. skriveskolemedlemmer
17.00 - skriveøvelser del 1 (fællestekster)
18.00 - let aftensmad
18.30 - skriveøvelser del 2 (individuelle tekster)
19.30 – snak, kaffe og hygge
20.00 – farvel og tak for i dag

Andet

Digtene vi skaber på aftenen benyttes både i Caspar Erics kunstprojekter og i Olivia Dahl Nielsens Ph.d.-afhandling. Der vil blive indhentet skriftligt samtykke på aftenen.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›