Baby Fødder

Tidlig indsats

Alder: Fra 5 til 10 måneder
Dato: Løbende optag
Sted: Elsass Fonden, Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund

Tilbud om støtte og vejledning til jer, der netop har fået beskeden om, at jeres barn kan have eller har cerebral parese.

Den første tid med diagnosen cerebral parese eller obs cerebral parese kan være en tid præget af uvished og usikkerhed omkring diagnosens betydning for barnet og familien.

I dette tilbud vil der være fokus på, at I som forældre støttes og bliver vejledt i lege og aktiviteter, der kan være relevante i forhold til at stimulere jeres barns udvikling tidligst muligt.
Derudover vil der være et fokus på jer som forældre og de forskellige behov og tanker, som fylder hos jer. Nogle har brug for støtte til at håndtere en måske voldsom fødsels- og efterforløbsoplevelse. For andre er det en usikkerhed om fremtiden, som kan fylde.

Tilbuddet varetages af et tværfagligt team bestående af henholdsvis en psykolog samt fysio- og ergoterapeut. Forløbene tilpasses individuelt efter behov. For nogen er en enkelt konsultation nok, for andre vil der være behov for et længerevarende forløb, indtil barnet starter i institution.

For mere information kontakt:
Ergoterapeut Line Zacho Greve på lzg@elsassfonden.dk

Målgruppen

Familier med babyer med cerebral parese eller obs cerebral parese i alderen 5-10 mdr.

Program

Tilpasses individuelt, men kan fx indeholde:

• Fysio- og/eller ergoterapeutisk konsultation med fokus på barnets udvikling og sparring omkring gode stimulerende aktiviteter i hverdagen
• Måltidsvurdering og vejledning (gælder både babyer, der ammes, får flaske eller får sonde)
• Samtaleforløb ved psykolog, individuelt eller som par.

Andet

NB: forældres navne og kontaktinformation skal udfyldes under "tilmeld andre".

Læs også...

Læge Behandling

Coronavirus og aktiviteter

Elsass Fonden følger nøje med i udviklingen omkring coronavirus (COVID-19) og følger anbefalinger og retningslinjer fra myndighederne.

Læs mere ›