Elektrode Ben Web

Undersøgelse af underbensmuskler

Alder: 18-60 år (med cerebral parese)
Tidsperiode: 29. februar - 19. juni 2020
Sted: Rigshospitalet og Københavns Universitet

Vi søger mennesker med cerebral parese, som kan hjælpe os i udviklingen af nye metoder til behandling af kontrakturer.

Som led i et større forskningsprojekt med fokus på kontrakturer ønsker Elsass Fonden og Københavns Universitet at undersøge vævssammensætningen i underbenets muskulatur hos personer med cerebral parese (CP).

Udover at få viden om vævssammensætningen hos personer med CP, er formålet at blive bekendt med forskellige metoder. Metoderne skal efterfølgende benyttes i et træningsprojekt, der har som mål at behandle muskelkontrakturer hos personer med CP.

Målgruppen

Mennesker med diagnosen cerebral parese (CP) i alderen 18-60 år

Forudsætninger

Da vi anvender MR-scanninger, kan du desværre ikke deltage, hvis:

- Du er gravid
- Har en pacemaker eller andet implanteret elektronisk apparatur
- Har indopereret metalgenstande
- Lider af svær klaustrofobi

Program

Til undersøgelsen foretager vi følgende test:

- MR-scanning af underben samt hjerne
- Ultralyd af underben
- Måling af muskelstivhed i underbenet
- Måling af kraftudvikling i underbenet
- Måling af kraftudvikling ved elektrisk stimulation
- Måling af hoppehøjde (hvis muligt)

Der er ingen risici forbundet med undersøgelsen. Let, kortvarigt (1-2 sek.) ubehag kan være forbundet med elektrisk stimulation.

Varighed

Undersøgelsen varer omkring 3 timer og vil sandsynligvis ligge i tidsrummet kl. 13-19.

Andet

Transportudgifter til og fra undersøgelsesstedet vil blive refunderet inden for Sjælland.