Så er det ved at være tid til, at vi igen skal på ski til Norge.
Skal du med?
Elsker du at stå på ski, eller drømmer du om at prøve det for første gang? Kan du lide at være fysisk aktiv og kaste dig ud i nye, sjove og udfordrende aktiviteter? Og vil du være en del af en sjov og spændende tur sammen med andre voksne med CP?
Målgruppen
Denne vintercamp henvender sig til voksne over 18 år med cerebral parese (CP), der har modet og lysten til at få en unik oplevelse i trygge rammer, hvor både den individuelle udvikling og det sociale fællesskab er i centrum.
Forudsætninger
De eneste krav, vi stiller, er, at du kan klare personlig pleje, har selvstændig gangfunktion, og at du har lyst til at have det sjovt og hyggeligt sammen med andre voksne med CP.
Derudover opfordrer vi til, at du følger et lille træningsprogram, inden vi tager af sted, så du styrker dine benmuskler og din balance og dermed imødegår skader.
Du kan deltage lige meget, hvilket niveau du er på rent skimæssigt. Vi har instruktører med til alle niveauer.
Program
Der vil være afgang fra Danmark søndag morgen og vi vil være hjemme igen torsdag aften.
Der vil blive fremsendt et detaljeret program ca. en måned før campstart.
Som udgangspunkt følger programmet nedenstående struktur:
- Morgenmad
- Formiddag: Samling og skiløb
- Frokost
- Eftermiddag: skiløb og/eller andre vinteraktiviteter
- Aftensmad
- Aften: Samling, hygge og socialt samvær
Andet
Det er muligt at overnatte i Elsass Fonden fra lørdag til søndag, hvis man kommer langvejs fra.
Der er plads til 16 deltagere.
Efter tilmeldingsfristen får du besked på, om du har fået plads eller ej.
Personale fra Elsass Fonden vil være til stede under hele turen.
Vi forbeholder os retten til at aflyse campen, hvis ikke min. 10 deltagere er tilmeldt.
Prisen inkluderer:
- Transport til og fra Hemsedal med bus - vi kører søndag morgen fra Elsass kl. 7.00 og er hjemme sent torsdag aften
- Overnatning i hytte
- Mad alle dage
- Skileje og liftkort
- Diverse vinteraktiviteter samt en masse skæg og ballade og socialt samvær
Pris - deltager
3.500,- Kr.