Kan du lide at være fysisk aktiv og udfordre dig selv?
Bliv en del af nogle sjove og spændende dage sammen med andre voksne med CP.
På voksencamp udfordrer du dig selv, flytter grænser og styrker dine sociale kompetencer samt din tro på dig selv.
Målgruppen
Voksne over 18 år med cerebral parese, der godt kan lide at være fysisk aktive og flytte grænser i trygge og sikre rammer.
Forudsætninger
De eneste krav, vi stiller, er, at du er gående, kan klare egen hygiejne, og at du har lyst til at have det sjovt og hygge dig med andre voksne med CP.
Program
Detaljeret program sendes til deltagerne ca. en måned før campen.
Andet
Der er plads til 20 deltagere. Efter sidste tilmeldingsfrist får du besked om, du har fået plads eller ej.
Vi forbeholder os retten til at aflyse campen, hvis ikke min. 12 deltagere er tilmeldt.
Prisen inkluderer:
- Overnatning på 2-4-personers værelser
- Mad begge dage
- En masse aktiviteter med kvalificeret personale
- Samt skæg, ballade og socialt samvær
Pris - deltager
1.000,- Kr.