Elsass Kor
Elsass koret består af voksne, der lever med CP.
Koret ledes af Signe Svennum, og koret synger et bredt repertoire af musik fra nær og fjern, popsange, du kender, folkesange, drømmende ballader, energisk retro-rock såvel som eksperimenterende abstrakte klangmalerier.
Koret øver én gang om ugen og har øvet i ét år.
Sang har vist sig at kunne forbedre lungefunktion, synke- og spiseevne samt udtaleevne. Derudover kan sang give glæde i livet, og ved at være med i et kor får du mulighed for at være social sammen med andre voksne med CP.