Formål med projektet

I Danmark findes der i 2022 ikke et koordineret tilbud for voksne med cerebral parese. Det overordnede mål med projektet er derfor at etablere landets første egentlige habiliteringstilbud for voksne med cerebral parese.

Ved at kunne tilbyde regulær habilitering til voksne med CP, er det forventningen, at følgende målsætninger kan indfries:

  • Fremmelse af uafhængighed og selvstændighed for unge over 18 år efter overgang fra pædiatrisk regi
  • Stabilisering, forebyggelse og evt. afhjælp af langvarige følger af CP hos voksne
  • Etablering af en systematisk dataindsamling til afdækning af populationens funktionsevne - herunder helbred og komorbiditeter (tilstedeværelse af flere diagnoser)
  • Afprøvning af koordinering af borgerens forløb i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere - herunder afdække behov, omfang og ressourcer 


Samarbejde og økonomi

En af ambitionerne med projektet er at løfte en efterspurgt opgave med godt tværsektorielt samarbejde og involvering af målgruppen. Samarbejdet vil fokusere på udrednings- og habiliteringstilbuddet samt dataindsamling, som grundlag for at kunne beskrive målgruppen og dens behov.

I projektets budget for det første år indgår økonomisk kompensation for udvalgte kommuners deltagelse til samarbejdsmøder og administrativ bistand til dataindsamling, samt kompensation for tilpasning af borgernære indsatser. Der vil være stor lydhørhed for at tilpasse habiliteringsindsatsen til kommunale ønsker og behov.

>>Baggrund
>>Projektplan
>>Hvem står bag?

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›