Projektplan

Projektet sættes i gang i forsommeren 2022.

Det forventes at løbe over en 3-4-årig udviklingsperiode. Herefter er det planen, at Regionshospitalet Hammel Neurocenters (RHN) nyudviklede model danner baggrund for lignende tilbud andre steder i landet. 

Følg sidste nyt på RHN og Hospitalsenhed Midts hjemmeside


Udredning og habilitering

I projektplanen er der lagt op til tilbud om udredning enten i et ambulatorium eller ved en kort indlæggelse.

For borgere, der viser sig at have udækkede behov, tilbydes op til to ugers habilitering under indlæggelse til træning af færdigheder eller kompetencer, medicinjustering og lignende.

Planen vil blive tilpasset i samarbejde med de første voksne med CP, der tager imod tilbuddet og kommunale samarbejdspartnere.

Her er et overblik:

 

Løbende tilpasninger

Processen vil hen ad vejen blive tilpasset med borgernære input og erfaringer. Fx kan det vise sig, at der er behov for besøg på borgeres bopæl, bosteder og lignende.

I det tværsektorielle samspil kortlægges, hvilke indsatser der allerede findes for borgere med CP i kommunerne, og hvordan RHN kan være en bidragende samarbejdspartner. 

I samarbejdet afklares også, om forløbene kan høre under hjerneskadekoordinatorer eller andre kommunale kontaktpersoner til gensidig læring og erfaringsopbygning, samt hvordan støtteordninger som borgerstyret personlig assistent og lignende kan kombineres med tilbuddet for at sikre fælles viden.

 

Trinvis opbygning

For at opnå en solid opbygning af projektet, startes i tre udvalgte kommuner i Region Midtjylland det første år (lokalt niveau). På det lokale niveau opnår RHN erfaring med udredning og habilitering af målgruppen. Der opnås også erfaringer med tværsektorielt samarbejde, rekruttering af borgere og estimering af omfang, som kan skaleres til regionalt niveau efter 1 år, og til nationalt niveau efter 3 år.

 



Første år afsluttes med en rapport, der beskriver tilbuddets indhold samt antal af rekrutterede borgere, målgruppens helbred og funktionsevne på krops-, aktivitets og deltagelsesniveau, herunder type og hyppighed af udækkede behov og et estimat af gruppens sundhedsydelser og social indsatser før og efter habiliteringstilbuddet.

>> Baggrund
>> Formål
>> Hvem står bag?

Læs også...

Voksencamp 2020

Formål med projektet

Det overordnede mål med projektet er etableringen af landets første egentlige habiliteringstilbud for voksne med cerebral parese.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›