Forskningsnyt: Øget risiko for depression hos nybagte mødre til børn med mistanke om CP

Nyt studie viser, at mødre til et barn med mistanke om CP har forhøjet risiko for en fødselsdepression. Forskeren bag håber på mere viden om de psykologiske faktorer, der påvirker familier under udredning for CP.

”Jeg synes, det er så vigtigt at undersøge, hvordan forældrene bliver påvirket mentalt, når de får et barn, hvor der er mistanke om CP, da det kan spille en rolle for barnets sociale og følelsesmæssige udvikling,” siger Katrine Røhder, ph.d. i psykologi ved Københavns Universitet og hovedforfatter på et nyt studie, som er støttet af Elsass Fonden.

Studiet viser, at mødre til børn med mistanke om CP har en 15 gange større risiko for tegn på fødselsdepression sammenlignet med mødre til børn uden CP.

Når man som forældre får at vide, at ens nyfødte barn måske har CP, kan det være en svær situation for hele familien. Uvished og tanker om fremtiden kan fylde meget sammen med undersøgelser og samtaler på sygehuset eller kommunen. Samtidig er der også en lille nyfødt baby, man skal tage sig af.

Resultaterne fra det nye forskningsstudie understreger da også, at der kan være en stor belastning på familien i det første år efter fødslen, hvor barnet er under udredning for CP.

Øget risiko for depression

Da babyerne i studiet var 15 uger, har mødrene udfyldt et spørgeskema, som sundhedsplejen i Danmark også bruger til at screene for fødselsdepression (Edinburgh Postnatal Depression Scale). Besvarelserne på spørgeskemaerne er blevet sammenlignet med en gruppe af mødre til børn uden risiko for CP.

Resultatet viser, at der er en tydelig forskel mellem de to grupper. 30% af mødrene til børn med mistanke om CP udviser tegn på egentlig fødselsdepression, mens det kun er knap 3% i sammenligningsgruppen.

”30% er jo et ret højt tal, når vi også ved, at det tilsvarende er 10-15% hos mødre i den almene befolkning, der viser tegn på fødselsdepression. Det giver os en bedre forståelse af, hvordan mødres mentale helbred kan blive påvirket, når man har et spædbarn, hvor der er mistanke om CP, så vi kan sætte ind og hjælpe dem bedst muligt,” siger Katrine Røhder.

Ifølge Katrine Røhder er det dog vigtigt at understrege, at der også er nogle mødre i studiet, der ikke udviser tegn på depression i spørgeskemaet.

I det pågældende studie har man ikke undersøgt depressionstegn hos fædrene, men det er Katrine Røhders hypotese, at fædrene også vil vise symptomer på depression i en screening.

Der er imidlertid ikke meget forskning om fædrene, så det er Katrine Røhders håb, at der bliver mulighed for at forske mere på dette område i fremtiden.

Katrine Røhder er ph.d. i Psykologi og lektor ved Københavns Universitet. FOTO: Elsass Fonden

Langsom sproglig udvikling

Forskerne bag studiet var også nysgerrige på, om der er nogle særlige faktorer knyttet til barnets udvikling, som øger risikoen for fødselsdepression hos moren. Her viste det sig, at en langsom kommunikativ udvikling hos barnet øger risikoen for fødselsdepression.

Når det drejer sig om et barn på 15 uger, er det ikke sproget, men de spæde kommunikative tegn man undersøger: Pludrer barnet? Reagerer det på at blive talt til? Kommer der smil og lyd, når en forælder eller fagperson taler til det?

Ifølge Katrine Røhder er det helt naturligt, at færre kommunikative tegn fra barnet kan smitte af på morens humør:

”Hvis barnet indgår mindre i kontakten, og moren ikke rent kommunikativt får så meget igen fra barnet, kan det være med til at forstærke en følelsesmæssig reaktion hos moren. Det er vigtigt at opleve en gensidighed i samspillet - og det er noget, som gælder for alle forældre.”

Katrine Røhder forklarer videre, at studiet ikke har undersøgt årsagssammenhænge: Påvirker morens symptomer på depression barnets kommunikative udvikling, eller er det barnets langsommere udvikling, der resulterer i depressionstegn? Eller påvirker de to ting hinanden samtidigt?

”Vi ved dog, at hvis man er meget påvirket af en depression, kan tristheden og håbløsheden medvirke til, at man ikke oplever helt den samme glæde ved at være sammen med sit barn. Er man ked af det eller stresset, er man måske ikke lige så opmærksom eller smilende som ellers. Hvilket er helt naturligt, når man ser på den situation, forældrene står i,” siger Katrine Røhder.

Der mangler viden om forældres mentale helbred

Fra andre forskningsstudier ved man, at mødre til ældre børn med CP har øget risiko for depression, angst og stress, men der er ingen studier før nu, der har undersøgt det hos mødre til spædbørn, fortæller Katrine Røhder og forklarer:

”Der mangler viden om, hvordan forældre og barnet har det i den helt tidlige periode efter fødslen. Hvordan trives barnet? Er barnet glad og indgår i kontakt med forældrene? Og hvordan påvirker det forældrene og barnets samspil, at der er den her opmærksomhed på CP?”

Ifølge Katrine Røhder kan der være flere medvirkende faktorer til, at mødrene er i højere risiko for en fødselsdepression. Ofte har mødre til børn med mistanke om CP haft en voldsom eller traumatisk fødsel. Måske har de også været indlagt på en neonatal afdeling efter en for tidlig fødsel - noget, som mange familier oplever som en hård belastning.

”Vi ved også, at det kan være en proces at finde ro med sit barns diagnose. En proces, der kan tage tid og være forskellig fra forælder til forælder. Samtidig er det en helt naturlig reaktion, at tanker om, hvilken betydning diagnosen har for ens barn og familie, påvirker humøret eller i en periode gør en mere trist,” forklarer Katrine Røhder.

Hør Katrine Røhders anbefalinger til forældre, der oplever tegn på fødselsdepression.

Sæt dig i sofaen med dit barn

Der er rigtig mange ting, forældrene skal forholde sig til med et nyfødt barn, der er under udredning for CP. Lægebesøg, undersøgelser, træning med fys- og ergoterapeut, daglige motoriske øvelser, samtaler med kommunen og mange andre krævende opgaver. Men ifølge Katrine Røhder er det vigtigt, at forældrene også forsøger at være sammen med barnet uden at lave noget.

”Når man har fået et barn med mistanke om CP, kan det være svært at leve op til alt det, der forventes af en. Men det er virkelig vigtigt at huske sig selv på, at man gør det godt nok. Der skal også være plads til bare at sidde i sofaen med barnet og nyde hinandens selskab uden træning og forpligtelser,” siger Katrine Røhder og fortsætter:

”Når man smiler, griner og leger med sit barn - uden at der er noget, man skal opnå ved det - har det også en positiv indflydelse på barnets sociale- og følelsesmæssige udvikling.”

Tal højt om det, og bed om hjælp

Oplever man, at man bliver ved med at være trist, eller at samspillet med barnet opleves som svært – fx hvis det græder, er svært at trøste eller vender sig væk, når man forsøger at tale og lege med det – er det ifølge Katrine Røhder vigtigt, at man passer på sig selv, da ens velbefindende kan påvirke barnets velbefindende.

”Man skal tage hånd om det og få sagt højt, hvordan man har det - det kan være til ens partner, familie, venner eller sundhedsplejersken,” anbefaler Katrine Røhder og forklarer, at det ikke altid er så lige til:

”Der kan være meget tabu omkring fødselsdepressioner, og der kan også være noget dårlig samvittighed på spil. Dårlig samvittighed over ikke at være helt glad, når man er nybagt forælder. Men det er så vigtigt at få talt med nogle om det. Så opdager man måske også, at det er en relativt almindelig ting at opleve, og at der er andre, der har haft lignende reaktioner, man kan spejle sig i.”

Tidligere studier om fødselsdepression viser, at depression hos moderen kan påvirke barnets kognitive eller kommunikative-sociale udvikling. Men der er mange faktorer, der spiller ind: Får mor hjælp, er der en partner, der kan hjælpe, og er det en forbigående depression eller en længerevarende tilstand?

Katrine Røhder håber, at den nye viden kan være med til at skabe en opmærksomhed både hos familierne og blandt fagfolk på den øgede risiko for fødselsdepression blandt familier under udredning for CP.

”Forhåbentlig kan studiet bidrage til, at vi i endnu højere grad observerer disse familier og spørger ind til, hvordan de egentlig har det, og hvordan det hele fungerer derhjemme, når vi møder dem som fagpersoner. På den måde kan en eventuel fødselsdepression forhåbentlig opfanges, så mødrene og familien kan få den nødvendige hjælp og støtte,” slutter Katrine Røhder.

Hvad kan du gøre, hvis du oplever tegn på fødselsdepression?

• Husk på, at det er en svær periode, hvor du også giver dig selv lov til at have nogle svære og tabubelagte følelser.
  
  
• Tal med din partner eller andre tætte relationer om de svære følelser.
  
  
• Søg hjælp: Tag fat i fagfolk - fx jeres sundhedsplejerske, eller tal med din egen læge om at få en henvisning til en psykolog, der ved noget om, hvordan det er at være spædbarnsfamilie og have et barn med ekstra udfordringer.
  
  
• Gør det så godt, du kan, og nyd dit barn. Smil, grin og leg med det – uden, der er noget, I skal opnå ved det.