Forskningsprojekt kaster nyt lys over muskelkontrakturer
Nyt ph.d.-projekt har undersøgt, hvordan man kan forebygge og behandle såkaldte muskelkontrakturer hos mennesker med cerebral parese uden brug af kirurgiske metoder.
Mange mennesker med cerebral parese (CP) udvikler muskelkontrakturer. Det er en betegnelse, der dækker over øget stivhed i muskulaturen, som begrænser bevægeligheden af de ramte led. For de fleste påvirker det både funktionsevne og livskvalitet betydeligt.
Et nyt projekt har derfor kigget nærmere på udvikling og behandling af muskelkontrakturer. En væsentlig pointe, afledt af projektet, er, at muskelkontrakturer sandsynligvis kan forebygges.
”På baggrund af projektets resultater, ser det ud til, at det er muligt at forudsige udviklingen af muskelkontrakturer. Det er vigtig viden i forhold til at kunne sætte ind med behandling i den tidlige barndom,” siger ph.d. Christian Svane, der er forskningsmedarbejder i Elsass Fonden, og som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om muskelkontrakturer.
Tidlig indsats
I samarbejde med andre forskere fra Elsass Fonden og Københavns Universitet har Christian Svane undersøgt udviklingen af muskelkontrakturer hos børn med CP i alderen 0-4 år. Her blev børn, der var i høj risiko for at blive diagnosticeret med CP, fulgt og sammenlignet med en gruppe børn uden CP.
”Vi undersøgte hypotesen om, at muskelkontrakturer har at gøre med en indledende begrænset muskelvækst hos børn med CP,” fortæller Christian Svane.
Resultaterne bekræftede til dels hypotesen.
”Omkring toårs-alderen delte børnene med CP sig i to forskellige grupper, da vi målte på udvikling i muskelstørrelse; én gruppe, som fulgte gruppen af børn uden CP, og en gruppe, som faldt fra kurven,” forklarer han.
Kun børn i gruppen med nedsat muskelvækst udviklede efterfølgende øget muskelstivhed – altså tegn på muskelkontrakturer.
”Kort fortalt har vi set en sammenhæng mellem nedsat muskelvækst og udvikling af muskelkontrakturer senere hen. Derfor er det nærliggende at se på, om man kan forebygge udvikling af muskelkontrakturer ved at forsøge at undgå denne nedsatte muskelvækst,” siger Christian Svane.
Christian Svane forsvarede sin ph.d.-afhandling i november 2022 på Københavns Universitet.
Behov for bedre målemetoder
Projektet undersøgte også muskulaturen hos personer med CP nærmere ved brug af det objektive måleapparat PSAD (Portable Spasticity Assessment Device) og ultralyd.
”Vi kiggede på sammensætningen af de forskellige vævstyper i muskulaturen. Her så vi, at der var en god relation mellem sammensætningen af muskulaturen, målt med ultralyd, og graden af muskelkontrakturer, målt med PSAD-apparatet,” siger han og uddyber:
”Med andre ord ser det ud som om, at det er muligt at se relativt præcist, om muskelkontrakturer er til stede ved at bruge billedskabende redskaber som ultralyd.”
Det betyder, at ultralyd ser ud til at kunne bruges af forskere og klinikere som et screeningsværktøj for muskelkontrakturer i fremtiden.
Han peger samtidig på, at det er sandsynligt, at andre billedskabende metoder som for eksempel MR-scanning kan bruges til samme formål.
”Det er oplagt at anvende disse billedskabende metoder - både for at kunne se, om muskelkontrakturer er til stede, men også for at måle effekten af behandling,” forklarer Christian Svane.
Ingen effekt af ikke-kirurgiske behandlinger
I dag behandler man primært muskelkontrakturer med kirurgiske metoder, hvor senelængden øges. Det er for at skabe større bevægelighed i det led, der er ramt af muskelkontrakturer. Ifølge forskeren har det en kortvarig effekt.
”Selvom disse indgreb har en umiddelbar effekt, ser man desværre ofte, at effekten kun er midlertidig, og at indgrebene derfor må foretages flere gange i livet. Det er i særdeleshed tilfældet, når operationerne udføres på børn, der stadig vokser,” siger Christian Svane.
Det skabte grundlag for at undersøge effekten af behandling af muskelkontrakturer uden brug af kirurgiske metoder.
De metoder, der anvendes af sundhedspersonale i dag, bygger på forskellige opfattelser af, hvad der skaber kontrakturer – fx at spasticitet er involveret. Ifølge projektets resultater har metoderne dog ingen klinisk relevant effekt på muskelkontrakturer.
”Nogle behandlingsmetoder forsøger enten at udstrække muskulaturen eller nedsætte spasticitet, mens andre benytter sig af forskellige former for elektrisk stimulation,” forklarer Christian Svane og fortsætter:
”I projektet så vi, at der slet ingen effekt var af de fleste behandlingsformer, og for de behandlingsformer, der havde en effekt, var den meget lille og ikke tilnærmelsesvis af klinisk betydning.”
En forklaring kan ifølge forskeren være, at klinikere ikke benytter objektive målemetoder som ultralyd og PSAD til at måle effekten af behandlingen.
“Hvis man ikke benytter præcise målemetoder, får man stor varians i data, og så bliver det sværere at udtale sig med statistisk sikkerhed om effekten af behandling,” forklarer Christian Svane og slutter:
”En sådan målemetode er som tidligere nævnt også afgørende for tidligt at kunne opdage udvikling af muskelkontrakturer og igangsætte både forebyggende og effektive indsatser.”
Vil du vide mere?
Artikler fra ph.d.-afhandlingen kan tilgås gratis (på engelsk).
- Studie I
- Studie II
- Studie III
- Studie IIII (på vej)
Ønsker du et eksemplar af ph.d.-afhandlingen, eller vil du vide mere, kan du kontakte Christian Svane på christian.svane@sund.ku.dk.
