Ny forskning: Fællesskaber og udfordringer kan styrke selvopfattelsen

Ny ph.d.-afhandling påviser potentialet i at integrere fællesskaber og udfordrende aktiviteter i indsatser for unge og voksne med cerebral parese.

Når Elsass Fonden flere gange årligt samler en gruppe mennesker med cerebral parese (CP) på sportscamps, så handler det om mere end blot hygge og tidsfordriv. Det overordnede mål er at styrke den enkelte deltager via fysiske, mentale og sociale aktiviteter og udfordringer. En ph.d.-afhandling fra november 2020 ved Københavns Universitet og Elsass Fonden belyser, hvordan fællesskaber og udfordrende oplevelser er med til at styrke selvopfattelsen hos mennesker med CP.

Målet med ph.d.’en er at give især sundhedsvæsenet nye indsigter omkring, hvilken betydning det har, når indsatser for unge og voksne med CP rummer både fysiske, psykologiske og sociale dimensioner.

”Når man er i et socialt og trygt fællesskab, så er det faktisk med til at øge ens funktionsevne, fordi man tør at handle. Og når man tør at handle, så lykkes man også i højere grad. Derfor er det min ambition at få den viden ind i rehabiliteringstankegangen i almen praksis, fordi fællesskabet (mellem mennesker, red.) ikke i særlig høj grad er en del af den ligning i dag,” siger ph.d. Mie Maar Andersen, der står bag afhandlingen.

Ph.d.’en udspringer af et ønske om at forstå, hvordan en indsats som Elsass Fondens sportscamps kan bidrage til at støtte og hjælpe mennesker med CP. 16 sportscamp-deltagere fra fire forskellige camps er i den forbindelse blevet interviewet.

Ph.d. Mie Maar Andersen står med sin afhandling i hænderne hos Danske Handicaporganisationer, hvor hun arbejder i Videnscenter om handicap. Foto: Elsass Fonden

Ændring i selvfortællingen

Studierne i ph.d.-afhandlingen viser, at deltagerne tillægger det rummelige og styrkeorienterende fællesskab stor værdi.

”Størstedelen af deltagerne nævner, at fællesskabet med ligestillede er det allermest betydningsfulde ved at være på camp. Her oplever de et unikt tilhørsforhold, en social sikkerhed og en fælles forståelse af at være et menneske med CP,” siger Mie Maar Andersen.

Ifølge studierne medfører det, at de fleste deltagere oplever en større tro på sig selv og et mod til at deltage aktivt i udfordrende idræts- og bevægelsesaktiviteter.

”Igennem denne her tryghed oplever de fleste deltagere at turde give lidt mere af sig selv. De tør pludselig kaste sig ud i udfordringer, de ellers aldrig ville have gjort, fordi de føler sig trygge i den setting, de er i, fortæller Mie Maar Andersen.

I interaktionen med udfordringerne oplever flere af deltagerne store succeser, der stimulerer til et nyt og mere optimistisk perspektiv på dem selv.

”Det, som min forskning viser, er, at flere af deltagerne i mødet med nye aktiviteter laver en typisk konklusionen om, at ’det kan jeg nok ikke’. Men når de så prøver aktiviteten, finder de ud af, at ’det kan jeg faktisk godt’. Så de bliver ret overrasket over deres egne evner, og de får nogle nye kropsoplevelser,” fortæller hun.

Størstedelen af deltagerne får således udvidet deres horisont i forhold til, hvad de er i stand til.

”Deltagerne på sportscamp er for eksempel ude at ro i kajak, klatre i træer og springe fra 5-meter vipper. Her har mange af deltagerne været panisk angste flere gange, men de har alligevel turde at tage skridtet ud i mange af de her oplevelser. De gennemfører ikke nødvendigvis, men de prøver. Og i den proces, hvor de prøver, så får de oplevelsen af at kunne mestre det i en eller anden grad, og de får en enorm succesoplevelse,” påpeger Mie Maar Andersen og fortsætter:

”Den succesoplevelse gør, at de vokser ti meter som mennesker og får en oplevelse af dem selv som værende et menneske, der kan, i stedet for et menneske, der ikke kan.”

Den ændring i selvfortællingen er, ifølge Mie Maar Andersen, enorm vigtig i forhold til at kunne overføre det til hverdagen efter en camp.

I tiden efter camp beskriver mange af deltagerne, at de oplever positive ændringer i deres hverdag. Dog indikerer resultaterne også, at det efterfølgende kan være svært at omsætte og integrere tankerne, ideerne og troen på sig selv i hverdagen. 

”Hverdagen efter camp opleves af nogle som en ensom kontrast, der kan være svær at håndtere på egen hånd,” siger Mie Maar Andersen.

Derfor anbefaler hun, at egenskaber fra sportscamps integreres i deltagernes hverdag.

”Det lokale sociale miljø bør i højere grad blive inkluderet, hvis motivationen, troen og modet skal forblive og sætte varige spor i både hverdagen som hos mennesket,” fastslår hun.

Fritidsliv og fællesskab

Ifølge professor Jens Bo Nielsen, der er forskningsleder i Elsass Fonden, ligger der et potentiale i at indtænke idrætslivet i kommunale behandlingstilbud for mennesker med CP.

”I stedet for kassetænkning, hvor det er behandling, som foregår i et bestemt regi, bør fritidslivet i højere grad medtænkes. Det er her, man har det sjovt, og der er nogle muligheder, man bør være meget mere opmærksom på at få indarbejdet i indsatser for mennesker med CP. På den måde kan man få behandling på en god, positiv og glad måde, hvor man netop indgår i et fællesskab, og hvor man bliver motiveret i stedet for oplevelsen af, at ’det er mig, som har et problem, og det er mig, som er mærkelig, så jeg skal gå til specialbehandling”, siger Jens Bo Nielsen.

Det handler om at øge fokus på muligheder frem for begrænsninger. Det er fundamentalt set den tankegang, som Elsass Fondens sportscamps hviler på.

”Den tilgang, der er i en camp, kan bruges som en slags afsøgning af folks potentiale. Dermed får man åbnet nogle sluser - nogle muligheder - i stedet for at gå den anden vej og se på deres problematikker og løse det. Lad os i stedet se på, hvad de kan, og lad os arbejde med det,” foreslår han.

Indsatser for mennesker med CP kan, ifølge Jens Bo Nielsen, med fordel pakkes ind i en social- og idrætsmæssig sammenhæng.

”Man kan for eksempel have et forløb med en lokal idrætsklub, hvor man kan fortsætte med at deltage i en bestemt aktivitet i et fællesskab med andre. Det har vi i Elsass Fonden allerede gode erfaringer med,” siger Jens Bo Nielsen.

Elsass Fonden samarbejder med en lang række idrætsklubber rundt omkring i Danmark om at tilbyde hold for mennesker med CP og lignende funktionsnedsættelser. Konceptet kaldes "klub-i-klub", da det handler om at inkludere mennesker med handicap i idrætsklublivet, så de bliver en del af et større fællesskab. Læs mere her

”Det, tror jeg, har en bedre effekt rent mentalt, psykologisk og formentligt også fysiologisk, fordi intensiteten bliver mange gange større,” fastslår han.

Betydningsfulde oplevelser

Som Mie Maar Andersen også antyder i ph.d.-afhandlingen kan campens egenskaber med fordel indgå i rehabiliteringstankegangen. Men det er vigtigt med den rigtige opbakning og støtte.

”Hvis man er et menneske med CP, som ikke tror så meget på sig selv, så handler det typisk om, at man befinder sig i uhensigtsmæssige omgivelser. For det er vigtigt, at man får sat det rigtige hold omkring sig. Mennesker med et handicap som CP er ikke nødvendigvis sårbare, men de kan blive sårbare i mødet med verdenen, hvis den ikke formår at tilpasse sig på en måde, så de kan navigere i den. Det er dét, man prøver at gøre i det små med sportscamp – at tilpasse aktiviteterne efter deltagerne,” fortæller Mie Maar Andersen.

For det handler om at få styrket troen på sig selv og det menneske, man nu engang er. Her er dét, Mie Maar Andersen betegner som betydningsfulde oplevelser, afgørende.

”I min verden kan oplevelser rigtig meget. Oplevelser kan være med til at danne os som mennesker og kan være med til at sætte spor i den verden, vi lever i,” slutter hun.

Mie Maar Andersen har en kandidat i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og har været tilknyttet Elsass Fonden igennem de sidste ni år. I november 2020 afsluttede hun sin Ph.d. hos Elsass Fonden og Københavns Universitet, hvorefter hun startede som konsulent i Videnscenter om handicap. Her arbejder hun med områderne aktiv fritid, bevægelse og rehabilitering. Hun skal blandt andet være med til at revurdere det fælles, nationale grundlag og referencepunkt for rehabilitering i Danmark.

Betydningsfulde oplevelser - Udviklingsprocessor for unge og voksne med cerebral parese gennem resiliensbaserede sociale tilpassede idræts- og bevægelsesindsatser

Ph.d.-afhandlingen er et praktikerforskningsprojekt, der er udført i perioden fra oktober 2016 til juli 2020. Projektet er udført i Elsass Fonden i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring samt Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet. Projektet hviler på et kvalitativt fænomenologisk inspireret undersøgelsesdesign, hvor der benyttes kvalitative interviews med 16 deltagere før, lige efter og fem-seks måneder efter en sportscamp. Som supplement er der lavet observationer af deltagerne på campen.

Læs hele ph.d.’en her: