Ny viden: Træthed kan skyldes nervesystem på overarbejde
Nyt ph.d.-projekt har undersøgt årsagen til øget udvikling af træthed hos mennesker med cerebral parese (CP). Ifølge forskeren bag, kan trætheden skyldes øget belastning af nervesystemet – viden som kan bidrage til at øge forståelsen hos de fagpersoner, der træffer beslutning om behandling. Projektet er støttet af Elsass Fonden.
Alle mennesker oplever af og til træthed. For mange mennesker med CP kan oplevelsen af træthed være overvældende i en sådan grad, at den er svært begrænsende i dagligdagen. På trods af enorme konsekvenser for de mange, der lider af øget træthed, er det – ifølge forskere inden for feltet – et af de mindst forståede fænomener.
Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har derfor set nærmere på årsagen til den øgede træthedsudvikling hos mennesker med CP. En af projektets hovedpointer er, at nervesystemet er nødsaget til at arbejde langt hårdere hos mennesker med CP, og at netop det kan være grunden til øget udvikling af træthed.
Vigtig forståelse
Christian Riis Forman, forskeren bag ph.d.-projektet, håber, at projektets resultater kan hjælpe både mennesker med CP og de fagpersoner, der møder dem til at forstå træthed bedre. Dagligdagsgøremål kan øge træthedsfølelsen, fordi nervesystemet er nødt til at arbejde hårdt. Den udfordring er der ikke én simpel løsning på, der passer til alle. Det er derfor vigtigt at fokusere på at skabe den rigtige løsning for det enkelte menneske.
”Når man som fagperson møder et menneske, der fortæller, at de oplever træthed – så skal man ikke med det samme forsøge at forklare hvorfor, men i stedet se på individet”, siger Christian Riis Forman og fortsætter:
”Det er vigtigt at undersøge, hvad det er for fysiske, psykiske og kognitive krav, personen bliver mødt med, og fokusere på, hvordan personens dagligdag kan struktureres for at imødekomme udfordringerne med træthed bedst muligt.”
Her kan du læse mere om træthed og CP
Jagten på et fingeraftryk
Ifølge Christian Riis Forman, så er træthed en svær og kompliceret størrelse. Oplevelsen af træthed er individuel og derfor svær at måle på. Indledende i projektet forsøgte forskerne derfor at finde et såkaldt neuralt korrelat – en slags fingeraftryk i hjernen, der afspejler træthed.
”At finde et sådant fingeraftryk vil øge vores forståelse af hvad træthed er og fjerne noget af den usikkerhed, som altid vil være ved et fænomen som træthed”, forklarer Christian Riis Forman, der er hovedforskeren bag ph.d.-projektet, og fortsætter:
”Det er en udbredt forskningsmæssig fremgangsmåde at forsøge at relatere et bestemt område af hjernen til en bestemt oplevelse eller følelse – i dette tilfælde træthed.”
Selvom fremgangsmåden benyttes med stor succes hos mennesker med andre former for neurologiske diagnoser, fandt forskerne fra Københavns Universitet og Elsass Fonden hurtigt ud af, at det ikke var så nemt hos mennesker med CP.
Mennesker med CP er meget forskellige, og det samme er forstyrrelsen af hjernens udvikling, der er årsagen til CP. Hos nogle mennesker er forstyrrelsen stor og nem at se, mens den hos andre er ganske lille og meget svær at finde på en traditionel hjernescanning. Kombinationen af en meget varieret forstyrrelse af hjernen og af træthed som komplekst fænomen gjorde, at forskerne i første omgang måtte gå væk fra idéen om at finde et fingeraftryk i hjernen som forklaring.
"Vi måtte hurtigt sande, at det var for tidligt at forsøge at finde den ene nøgle, der kan forklare træthedsudvikling hos mennesker med CP", understreger Christian Riis Forman.
I stedet valgte forskerne at undersøge en mere funktionel forklaring på træthed. En forklaring der er tættere relateret til dagligdagen for mennesker med CP.
Christian Riis Forman forsvarede sin ph.d. i april 2023 på Københavns Universitet. Foto: Elsass Fonden.
Dagligdagen kræver mere
Træthed opstår typisk som følge af høj belastning af krop og nervesystem. Forskerne havde derfor en tese om, at øget træthed hos mennesker med CP bl.a. kunne skyldes, at dagligdagsopgaver er mere belastende for dem at udføre. Derfor undersøgte de, hvor meget energi mennesker med CP bruger på at gå.
Selvom forsøgets fokus var på gangfunktion, er der god grund til at tro, at resultaterne er overførbare til andre dagligdagsaktiviteter, forklarer Christian Riis Forman.
”Vi fandt ud af, at personer med CP ofte vælger at gå med en hastighed, som kræver langt mere energi, end den som personer uden CP vælger at gå med”, påpeger forskeren og fortsætter:
”Det gav sådan set god mening for os. Verden indretter sig sjældent efter, at man har et bevægelseshandicap. Når man har et bevægelseshandicap, er man derfor nødt til at øge sit energiforbrug under dagligdagsopgaver for at følge med i hverdagen.”
Det var ikke muligt at tilskrive det øgede energiforbrug bestemte bevægelsesudfordringer. I stedet mener forskerne, at det øgede energiforbrug er udtryk for en strategisk måde at kompensere for sine bevægelsesudfordringer. Selvom den strategi giver mening i forhold til at øge effektiviteten i dagligdagen, så tænkte forskerne, at det måtte have betydning for udviklingen af træthed.
”Der må være nogle afledte effekter af det her. Da CP er en neurologisk diagnose, havde vi en hypotese om, at én af dem var, at nervesystemet blev udfordret i at skulle opretholde et øget energiniveau i dagligdagen”, siger Christian Riis Forman.
Derfor undersøgte forskerne også, hvordan aktiviteten i nervesystemet udviklede sig som følge af udtrætning.
Muskeltræthed og hjerneaktivitet
Det har længe været kendt blandt forskere, at nerver sender signaler til hjernen, når musklerne er trætte. Til gengæld ved man endnu ikke, hvordan hjernen kompenserer for muskeltrætheden, og om kompensationen gør sig gældende i samme grad hos mennesker med CP.
”Hvis ikke det er tilfældet, kan det være en medvirkende årsag til træthedsudvikling”, understreger Christian Riis Forman.
Som en del af projektet undersøgte forskerne derfor også kommunikationen mellem muskel og hjerne før og efter muskeludtrætning. Via elektroder placeret over muskler og i hovedbunden opfangede forskerne ændringer i elektrisk spænding, som er måden hjerne og muskel kommunikerer med hinanden på.
Forskernes resultater viste, at kommunikationen mellem muskel og hjerne ændrede sig på samme vis hos mennesker med og uden CP. Resultaterne tyder altså på, at det ikke er fraværet af en kompensatorisk mekanisme, der er skyld i den øgede træthed. I stedet handler det måske nærmere om, hvor tit man har brug for at kompensere.
”Hvor mennesker uden CP kan have brug for at kompensere få gange om dagen, kan mennesker med CP have behov for at kompensere langt oftere. Det kan have konsekvenser for, hvordan man kommer igennem hverdagen, og hvor hård man oplever den,” slutter Christian Riis Forman.
Vil du vide mere?
Artikler fra ph.d.-afhandlingen kan tilgås gratis (på engelsk)
