Synsforskning skal kaste nyt lys over CP

Nogle mennesker med CP oplever vanskeligheder med at se ting i dagligdagen. Et nyt projekt støttet af Elsass Fonden skal undersøge, om udfordringerne udspringer af hjernens - i nogle tilfælde - manglende evne til at bearbejde synsindtryk korrekt. 

Forestil dig, at du står ved fodgængerfeltet i et lyskryds og kigger over på den anden side af vejen. Der er røde lys, sommerblå himmel, hvide fodgængerstriber og biler, der kører langs den blomsterbeklædte midterrabat. Alt det, der sker i billedet her, sendes fra øjet til hjernen, hvor information om form, farver og bevægelse bearbejdes og sættes sammen til et helhedsbillede.

Nogle mennesker har problemer med at se helhedsbilledet, hvor farver, form, genstande, bevægelse eller afstande vil være påvirkede.

Det fænomen, visuel perception, undersøger Katrine Sand Andersen, neuropsykolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, i et nyt ph.d.-projekt, hvor formålet er at bidrage med ny og vigtig viden om andre aspekter af diagnosen CP end den mere typiske forståelse.

’’Der har været meget fokus på det motoriske, som er et kernekriterie, når man diagnosticerer mennesker med CP,’’ fortæller Katrine Sand Andersen og fortsætter:

’’Men hvad med de kognitive aspekter som visuel perception? Det vil sige den del af synsfunktionen, som ikke direkte har noget med øjnene at gøre, men har at gøre med, hvor god hjernen er til at oversætte synsindtryk til noget, vi forstår.’’

For mennesker med CP kan den proces være forstyrret på forskellige måder, der medfører problemer med at genkende objekter, bedømme afstande eller være opmærksom på ting i synsfeltet.

Visuel perception

Visuel perception handler om, hvordan hjernen oversætter det, vi ser. 

Det emne har altid optaget Katrine Sand Andersen. Så da hendes vejleder fortalte, at Elsass Fonden havde bevilget midler til at forske i emnet, og om hun ville være med på projektet, ja, så var der kun én vej.

”Jeg har arbejdet som neuropsykolog på et hospital og har længe ønsket at lave en ph.d. Så da dette projekt kom på bordet, syntes jeg, det lød spændende, nu hvor det handlede om noget, jeg allerede var interesseret i,” fortæller Katrine Sand Andersen og uddyber:

1) Lyset rammer bolden, fodboldbanen og spillerne, hvilket øjet opfanger. 2) Øjet sender informationerne til synsbarken bagest i hjernen. Synsbarkens opgave er at bearbejde informationer om f.eks. farver, kanter og skygger. 3) Derefter sendes informationen videre ud i to forskellige baner i hjernen til områder, der bearbejder, hvad vi ser, og hvor tingene er.

’’Hjernen kan f.eks. have svært ved at genkende bestemte bevægelser - øjet kan se bilerne i trafikken komme kørende, men hjernen formår ikke at oversætte den glidende bevægelse eller hastighed, bilerne kører med. For andre mennesker kommer det til udtryk ved, at de har svært ved at genkende personer, der går forbi dem i vejkrydset, men som de egentlig godt kender. Det kan også være, at man ikke er opmærksom for ting til venstre for én. Måske opdager man derfor ikke en bil eller cykel, der kommer kørende fra venstre side’’ fortæller Katrine Sand Andersen.

Praktisk anvendelse og perspektiver i forskningen

I sin forskning er Katrine Sand Andersen stødt på mennesker med CP, der netop beretter om vanskeligheder med at finde vej, at genkende andre personer, eller være opmærksom på flere ting på samme tid. Disse vanskeligheder hænger imidlertid ikke nødvendigvis direkte sammen med motoriske færdigheder, og der er store forskelle i sværhedsgrad, når man kigger på individuelt niveau.

’’Lad os antage, at en person med CP har svært ved at gå igennem en åben dør uden at ramme dørkarmen. Længe har vedkommende tillagt problemet motoriske vanskeligheder, men i virkeligheden skyldes det hjernens vanskeligheder med at bearbejde information om, hvad vedkommende ser, og hvor det er placeret,’’ fortæller Katrine Sand Andersen.

Katrine Sand Andersen, neuropsykolog og ph.d.-studerende

’’Lad os antage, at en person med CP har svært ved at gå igennem en åben dør uden at ramme dørkarmen. Længe har vedkommende tillagt problemet motoriske vanskeligheder, men i virkeligheden skyldes det hjernens vanskeligheder med at bearbejde information om, hvad vedkommende ser, og hvor det er placeret.’’

Det er ved at beskrive og forstå visuel perception som i eksemplet, at Katrine Sand Andersen håber på, at fagpersoner i fremtiden kan diagnosticere korrekt og lægge en individuel plan for den enkelte med CP.

’’Det er en vigtig del af projektet at sikre, at resultaterne kan bruges i praksis. Det betyder, at vi håber på at kunne komme med anbefalinger til tests, fagpersoner kan benytte, når de skal undersøge en person med CP. Det er spændende at tænke på, hvordan vores fund kan komme til at blive brugt i praksis” afslutter Katrine Sand Andersen.

Katrine Sand Andersens ph.d.-projekt har fået titlen EnVision, og hvis alt går efter planen, så kører projektet frem til 1. februar 2025.