Rundkreds Sommercamp Web

Jubilæumspulje skal fremme sociale aktiviteter

I anledningen af Elsass Fondens 50-års jubilæum åbnes der op for en særlig pulje af legatmidler. Puljen er målrettet sociale initiativer til gavn for mennesker med CP i hele Danmark.

Biografklub, rejselaug, fester, træning eller træf for familier. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til at skabe nye fællesskaber for mennesker med cerebral parese (CP) og deres pårørende. Netop dét er formålet med en ny jubilæumslegatpulje på i alt 250.000 kr., som fra i dag, den 15. august, er åben for ansøgninger.

Puljen er oprettet som ét ud af flere tiltag i anledningen af Elsass Fondens 50-års jubilæum. Jubilæet fejres og markeres på forskellig vis i 2024.

Ifølge Jacob Hübertz, adm. direktør i Elsass Fonden, ønsker fonden proaktivt at sætte skub i udviklingen af forskellige aktiviteter, der fremmer social deltagelse for fondens målgruppe.

”Vi har oprettet puljen for aktivt at signalere, at sociale fællesskaber for mennesker med CP er noget, vi rigtigt gerne støtter økonomisk fra fondens side. Vi håber på at modtage en masse nye, kreative og rigtig gerne langtidsholdbare initiativer,” påpeger han.


Hvem kan ansøge?

For at komme i betragtning til midlerne fra puljen, er det afgørende, at initiativet særligt tilgodeser mennesker med CP, men helst mange flere (uafhængigt af handicap eller funktionsevne).

Herudover vil der blive lagt vægt på, at projektet eller idéen:

  • Involverer mindst 5 mennesker med CP og/eller pårørende
  • Understøtter aktiv deltagelse og socialt samvær
  • Er nytænkende og kreativ
  • Understøtter fællesskaber – om muligt gerne blivende
  • Forankres i en eller flere foreninger, klubber, organisationer eller lignende og gerne i et samarbejde på tværs (kræver CVR-nummer at ansøge)
  • Ikke overstiger 100.000 kr.


Ansøgningsfristen er den 7. november 2024. Alle ansøgninger under den særlige jubilæumspulje kan forvente svar senest den 20. december 2024. 

Læs også...

Elsass Fonden set udefra parkområdet

Fonden fejrer 50-års fødselsdag

Løbende igennem 2024 vil vi på forskellig vis markere, at det er et halvt århundrede siden, Elsass Fonden blev stiftet.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›