Barn Med CP

Legene er begyndt igen på Experimentarium

Nu kan du igen komme ind og opleve Experimentariums særudstilling LAD LEGENE BEGYNDE. Udstillingen er støttet af Elsass Fonden og hylder de paralympiske og olympiske discipliner frem mod PL og OL i 2021.

Efter en længere corona-pause genåbnede Experimentarium i Hellerup den 8. juni, og særudstillingen LAD LEGENE BEGYNDE fortsætter med få ændringer frem mod OL og PL i Tokyo i 2021. 

”Vi har glædet os til at byde børn og voksne velkommen tilbage til grin, forunderlige udfordringer og store opdagelser – naturligvis i trygge rammer. Det meste af Experimentarium er præcis som før, men vi har bl.a. skruet markant op for rengøringen og sat loft over, hvor mange gæster, der må være i huset på samme tid. Det er derfor nødvendigt at booke sit besøg på forhånd,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.

Experimentarium genåbner med tre indendørs og to udendørs etager fyldt med sjove oplevelser i videnskabens verden. Dyst fx i styrke, reaktionshastighed og præcision i det olympiske Testcenter, som lige akkurat nåede at åbne inden Corona-nedlukningen. En særudstilling, der hylder den ældgamle sportsdyst og giver indblik i de imponerende bedrifter, som para- og olympiske atleter leverer. 

Udstillingen er støttet af og udviklet i samråd med Elsass Fonden. Læs mere om udstillingen her.

Rammer for et trygt besøg

Enkelte aktiviteter i forbindelse med særudstillingen LAD LEGENE BEGYNDE holdes fortsat lukket i lyset af myndighedernes gældende retningslinjer.

Rammerne omkring besøg på Experimentarium vil løbende blive tilpasset. Læs mere på Experimentariums hjemmeside her.


Foto (øverst): David Trood

Læs også...

Pige Med CP - fotograf: David Trood / Experimentarium

Experimentarium 'lader legene begynde'

Fra og med fredag den 24. januar åbner Experimentarium i Hellerup op for et paralympisk og olympisk univers, der hylder sport og mangfoldighed frem mod PL og OL i Tokyo i 2020. 

Læs mere ›