Jacob Hübertz 353 LOW

”Jeg blev meget hurtigt forelsket i fondens formål”

Mød Jacob Hübertz, der er ny adm. direktør i Elsass Fonden.

Hvad var din første tanke, da du blev kontaktet omkring jobbet som direktør for Elsass Fonden?

”At det lød spændende og helt vildt meningsfuldt. Jeg blev hurtigt forelsket i historien om vores stifter Helene Elsass og fondens stærke formål. Den gjorde et stærkt indtryk på mig.”

Hvor meget vidste du om cerebral parese og fonden forinden?

”Ikke meget, og jeg har ikke haft cerebral parese inde på livet. Jeg glæder mig derfor til at lade min naturlige nysgerrighed få frit løb, så jeg kan blive klogere på cerebral parese og fondens arbejde. Tale med og lytte til alle dem, der ved mere end mig. Mennesker med cerebral parese, pårørende, forskere, samarbejdspartnere og ikke mindst mine kommende kollegaer i Elsass Fonden.”

 

Hvad bliver din vigtigste opgave?

”Som direktør er det min vigtigste opgave at gøre mit for at sikre stifters vilje. At Elsass Fonden også i fremtiden bidrager til at sikre et godt liv for mennesker med cerebral parese.

Her er arbejdet med, at børn og unge får den bedste start på livet, og mennesker med cerebral parese indgår i meningsfulde fællesskaber, vigtige indsatsområder.

Sikring af Helenes Elsass’ vilje kræver tre ting:

Vi skal have sunde finanser, så fonden gennem donationer kan gøre den størst mulige forskel for mennesker med cerebral parese.

Vi skal have gode og relevante projekter, så donationer også i fremtiden kan gøre en afgørende forskel. Og endeligt dygtige og glade kollegaer, som trives med at gå på arbejde hver dag.”

 

Jacob Hübertz 085 LOW

Jacob Hübertz bliver ny adm. direktør i Elsass Fonden pr. 1. maj 2024 - FOTOS: Robin Skjoldborg


Hvilke erfaringer fra dine tidligere job kan du bruge i dit nye?


”Jeg kommer med en solid finansiel baggrund. Jeg har tidligere været investeringsdirektør i pensionskasser, så jeg er ikke uvant med at skulle forvalte andre folks penge. Men det, at der er en stifter bag, som har doneret sin formue til et specifikt formål, kalder på en særlig grad af ansvar. Det med at få penge til at yngle kan måske lyde lidt kedeligt for nogle. Men det er fundamentet for at kunne udleve stifters vilje.

Da jeg var i Vækstfonden fandt jeg ud af, hvilken stærk energikilde det er at gøre en forskel. Her hjalp vi med at forløse potentialet i virksomheder. I Elsass Fonden skal jeg være med til at forløse potentialet i mennesker. Det er jo et endnu stærkere formål.”

 

Læs også...

Jacob Hübertz 005 LOW

Elsass Fonden får ny adm. direktør

Peter Lindegaard takker af som direktør efter 10 år på posten. Han afløses af Jacob Hübertz.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›