Huset Fra Søen På Afstand Lille

50-års jubilæum: Et tilbageblik på et helt særligt år

Elsass Fonden ser tilbage på et helt særligt år. Et jubilæumsår, hvor fondens 50 år er blevet markeret og fejret på forskellig vis sammen med mennesker med CP og deres familier. 

 

Torsdag d. 12. december er det præcis 50 år siden, at Helene Elsass i 1974 stiftede Elsass Fonden. Gennem hele 2024 er jubilæet blevet markeret med masser af festivitas i form af bl.a. konkurrencer, jubilæumslegater, store kager, kunstværker og en vild cykeltur fra Danmark til Paris.

Fondens runde dag bliver markeret med en jubilæumsvideo, hvor I kan høre mere om fondens særlige historie, og hvor den er i dag:

 

 

En usædvanlig Tour

Jubilæumsåret blev allerede skudt i gang i de kolde og mørke vintermåneder, hvor 21 personer med CP påbegyndte træningen til en cykeltur ud over det sædvanlige. Som optakt til årets Paralympiske Lege og for at markere fondens jubilæum ville de seje cykelryttere begive sig ud på den udfordrende Tour de Elsass. En cykeltur fra Danmark til Paris på bl.a. tohjulet, trehjulet, tandem, ladcykel, håndcykel og framerunner, der skulle kulminere med PL-åbningsceremonien.

Festival og evighedskunst

Mens Tour de Elsass-holdet hele foråret og sommeren udfordrede sig selv med krævende cykeltræninger, blev der i juni også tid til fest og fejring med årets Elsass Festival. Fondens smukke parkhave blev forvandlet til en hyggelig festivalplads, da Elsass Festival løb af stablen for anden gang og mere end 400 gæster fra hele Danmark besøgte Charlottenlund til en festlig dag i musikkens og samværets tegn.

Udover sjove aktiviteter for børnefamilierne og optrædener af bl.a. L.I.G.A., Bro og Pede B & Fresco blev jubilæet også markeret med en kæmpe fødselsdagskage, konkurrencer og en jubilæumsstafet rundt i parken, mens ”Some other waves” bestående af tvillingesøstrene Carla og Bjørk Nørremark kreerede flot evighedskunst i fondens café.

 

Kamma Viuf Ørby Elsass Festival 2024
Jubilæumskage
Elsass Festival LIGA
Some Other Waves

 

En stafet og cykeltur for Livet

74 deltagere, 1502 runder i løb, på gåben, cykel, frame runner og i løbevogne og mere end 16.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. Der blev på alle måder slået rekord, da Elsass Vest stillede med det største hold nogensinde til Stafet for Livet i Vejen i august. Som en ekstra jubilæumsmarkering donerede Elsass Fonden 5 kr. ekstra pr. gået runde til et socialt arrangement i Elsass Vest, som har valgt at bruge pengene til en hyggelig eftermiddag med nytårsbanko for unge og voksne med CP og deres familier.

 

Astrid Og Mette Web
Stafet For Livet 2024

 

August var også måneden, hvor Tour de Elsass-rytterene blev sendt afsted i en festlig cykelparade fra Kolding mod Paris. 7 dage senere cyklede de 21 ryttere ind i Paris efter deres livs cykeltur, hvor sammenholdet og en kæmpe viljestyrke hjalp dem hele vejen til Paris.

Guld i Paris

2024 har på alle måder stået i fejringens tegn, idet det både har været jubilæumsår og paralympisk år, og som hovedsponsor for parasporten var Elsass Fonden stolte over at følge og støtte de danske paraatleter til PL i Paris. Det var et især et stort øjeblik, da cykelrytter Emma Lund, som tidligere på året modtog Helene Elsass Prisen 2024 for at være en rollemodel for unge med CP, hev hele to PL-medaljer med hjem.

Fødselsdagsfejringen fortsatte i efteråret med jubilæumsquizzer og sjove konkurrencer, hvor man bl.a. skulle forme et flot 50-tal, hvilket der kom flere kreative bud på.

 

50 Tal 1
50 Tal 4
50 Tal 2

 

Elsass Fonden oprettede også en helt særlig jubilæumspulje med det formål at støtte sociale initiativer til gavn for mennesker med CP i hele Danmark.

De seneste 10 år har Elsass Fonden fordoblet sin formue, støttet flere og flere store forsknings- og udviklingsprojekter og været en aktiv samarbejdspartner for andre betydningsfulde aktører. Håbet for fondens fremtid er ifølge Nick Elsass, bestyrelsesformand og nevø til Helene Elsass, at fondens positive udvikling vil fortsætte:

”Jeg håber, vi kan gøre endnu mere for endnu flere."

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›
Elsass Fonden set udefra parkområdet

Fonden fejrer 50-års fødselsdag

Løbende igennem 2024 vil vi på forskellig vis markere, at det er et halvt århundrede siden, Elsass Fonden blev stiftet.

Læs mere ›
Shaka Festival WEB

Elsass Festival fik flot debut

Mere end 400 gæster lagde vejen forbi Elsass Fonden til danmarkshistoriens første festival for mennesker med cerebral parese.

Læs mere ›