E-sport inkluderer børn og unge med CP i et ligeværdigt fællesskab

Gaming er særligt, når det gælder venskaber og mestring. Det kan give børn og unge med cerebral parese (CP) mulighed for at være en del af et socialt fællesskab på lige fod med hinanden.

I en hestesko sidder otte drenge samlet. Hesteskoen er ikke kun et symbol på held. Den er i dag en ramme om det, drengene er fordybet i – gaming.

De har alle dét tilfælles, at de elsker at game. Og så har de cerebral parese med hver deres motoriske og kognitive udfordringer.

Tre sidder i kørestol, én har intet verbalt sprog, mens andre af drengene lever et liv, hvor dele af kroppen kræver ekstra opmærksomhed for at deltage i aktiviteter med sport.

Men selvom drengene i hverdagen og andre sportslige sammenhænge ofte må give afkald på at mestre en aktivitet, fordi motorikken ikke helt slår til, er det anderledes her. E-sportsfællesskabet er organiseret, så alle kan deltage på lige fod.

”E-sport er en af de aktiviteter, vi udbyder på tværs af alle funktionsniveauer, som har den unikke kvalitet at kunne rumme alle. E-sport kræver koncentration, kommunikation og præcision, og børnene lærer at samarbejde om spillet med jævnbyrdige deltagere,” siger Rasmus Hjorth Lund, der udvikler aktiviteter i Elsass Fondens Team Idræt & Fritid.

Egmont Højskolen er i fire dage ramme om en e-sportscamp arrangeret af Elsass Fonden. Campen er for børn og unge med cerebral parese og deres forældre. De spiser, overnatter og laver aktiviteter i fællesskab på højskolen.

Børn og unge får venskaber og mere mod

Computere er linet op og blinker i alle regnbuens farver. To drenge er i kørestol, og ved siden af sidder tre af drengene fordybet i deres computere, heriblandt Kristoffer Kamper på 14 år.

“Det er et rigtig dejligt sted at være. Jeg har fået mange venner her. Jeg har et par venner, som også er her – Tjalfe og Gustav,” siger Kristoffer Kamper.

Kristoffer Kamper er afsted med sin far. Det er tredje gang, Kristoffer er med på Elsass Fondens e-sportscamp.

”Der kommer kørestolsbrugere, og det, synes jeg, er rigtig godt. Man bliver inspireret og ser, hvordan de spiller på andre måder. Jeg spiller med én hånd, fordi den anden er lam,” forklarer Kristoffer Kamper og tilføjer begejstret:

”Jeg har mødt børn her på campen, der slet ikke kan gå, som styrer med øjnene og allerede dræber folk i Counter-Strike.”

En af de deltagere, som også er med i dag, er 10-årige Alf Jacobsen. Han er med på campen for første gang, bevæger sig rundt i en kørestol eller walker og har intet verbalt sprog.

”Det er en overraskelse, jeg kan spille Counter-Strike – der har jeg forbedret mig. Det er et helt nyt spil for mig, og jeg har opdaget, jeg sagtens kan spille med de andre. Der er faktisk ikke noget her på campen, som har været rigtig svært,” siger Alf Jacobsen via sin talecomputer.

Teknologiske løsninger inkluderer alle

Der er et særligt tekniske setup omkring spillet, som tager højde for både fysiske og kognitive individuelle behov blandt deltagerne. Mikkel Damgaard Justiniano udvikler velfærdsteknologi i Elsass Fonden og står i dag for den tekniske del med sine kollegaer.

”Det kan være, at man styrer med øjnene, hvis ikke man har bevægelighed i sin krop. En mus med ekstra knapper eller en pedal, hvor der er funktioner, så man kan skyde eller sigte med den,” fortæller Mikkel Damgaard Justiniano. 

Foreningen Para E-sport Danmark udvikler gaming-løsninger til mennesker med nedsat funktionsniveau. De løsninger bliver brugt i dag. Alf styrer med øjnene og Kristoffer har en mus som tager højde for funktionsnedsættelserne i den venstre arm.  

”Det handler om at lægge funktionerne ud andre steder på kroppen for at kompensere for de kropsdele, der ikke har fuld funktion. Der findes mange andre løsninger end en standard mus og tastatur. De øver sig i, hvor knapperne sidder, og så hjælper vi dem med at justere og optimere udstyret,” fortæller Mikkel Damgaard Justiniano.  

 

Mikkel Damgaard Justiniano og Alf Jacobsen. 

 

For drengene er der meget på spil, men alligevel er stemningen rolig. Forældrene træder kun til, hvis drengene kalder og har sat sig i sofaerne i det tilstødende rum.

Snakken falder på, hvad forældrene oplever e-sporten kan. Flere af dem har haft deres børn med på andre af Elsass Fondens camps. De er enige om, at e-sport kan noget særligt.

”Derinde er drengene lige. Det er ligegyldigt, om de sidder i kørestol eller kun bruger én arm, fordi de kan deltage i e-sporten på hver deres måde. Hvis det havde været i hallen til fodbold, så er det anderledes. Her kan man være fælles på en anden måde,” siger Svenne Kamper, som er far til Kristoffer og tilføjer:

”Man får mange venskaber i e-sporten. E-sport er jo sådan, at man faktisk efterfølgende kan tale sammen på distancen.” 

Forældrene er kun med på sidelinjen

Det rusker i træerne, og der er skum på bølgerne udenfor gaming-rummets vægge. I aften står den på vinterbadning og saunagus for forældrene.

Det kan være grænseoverskridende både at hoppe i bølgerne og overlade børnene så mange timer foran computeren. E-sportscampen er for forældrene også en anledning til en pause fra hverdagen og en mulighed for at tale med andre forældre til børn med cerebral parese.

”Jeg har været spændt på, hvordan det ville gå, men det er gået helt vildt godt. Alf hygger sig. Det er faktisk ret fedt for Alf, han kan være lidt alene. På Elsass Fondens familiecamps laver vi alle aktiviteterne sammen. Det her er anderledes for mig som forælder, hvor Alf spiller, og jeg går nogle ture,” siger Camilla Poulsen, mor til Alf.

Drengene gamer langt flere timer på campen, end de er vant til derhjemme. Men både forældre og drengene er enige om, at netop den klare organisering gør, at det kan lade sig gøre, de spiller så mange timer om dagen på campen, som nemt ville føre til overstimulering hjemme.

”Jeg kan godt mærke, jeg bliver træt, men ikke i forhold til dem, der sidder i kørestol. Jeg bliver træt i mit hoved, men har vand, hvis jeg bliver tørstig. Vi har frugtpause, så vi får mad undervejs. Man må også gå rundt og hyggesnakke med de andre,” siger Kristoffer Kamper.

Man skal også være fysisk aktiv

Udover gamingen er der planlagt andre aktiviteter. Der er svømning, leg i hallen og funktionel træning på programmet. Værdien af dem er Kristoffer Kamper ikke i tvivl om. 

”Man skal også huske at være aktiv på den her camp, så det ikke bare er gaming hele tiden. Det gør mig bedre til at game. Jeg får noget andet end i hverdagen og noget tid med min far,” siger Kristoffer Kamper.

Gamingen er heller ikke nær så udtrættende på campen, som det kan være derhjemme.

”Her på campen er en bedre tone. Hjemme online er der mange, som slet ikke har styr på, hvad de siger,” siger Kristoffer Kamper. 

Et startskud til foreningsliv

Selvom alle drengene har cerebral parese tilfælles, er der alligevel stor forskel på deres fysiske og mentale formåen. Det har betydning for, hvor nemt det er at få venskaber. 

”Spillet kan noget særligt, fordi man kan blive venner. Når man har de her svære fysiske handicaps, så er legeaftaler bare enormt krævende. Man kommer tit til at sidde ved et bord, med de voksne, og det ender ofte med at være de voksne, der bare sidder og snakker,” siger Camilla Poulsen, mor til Alf. 

Alf Jacobsen har en ambitionen om at bruge mulighederne for online sociale fællesskaber.

”Jeg har planer om at spille med nogle af de nye venner, jeg har lært at kende her på campen, når jeg kommer hjem – August og Oscar. Jeg kunne godt tænke mig at starte i Counter-Strike klub,” siger Alf Jacobsen.