Hjaltes vej til voksenlivet: fra usynlig kamp til synlig styrke

Hjalte Treebak står på tærsklen til voksenlivet med et ønske om at flytte hjemmefra. Men som ung med cerebral parese (CP) kan vejen dertil føles alt andet end enkel. Med hjælp fra en neuropsykolog og ergoterapeut er han ved at lære det, de fleste tager for givet – at tage ansvar for sin egen hverdag.

For langt de fleste kulminerer ungdomsårene med et ønske om at flytte hjemme fra.

Den tid kom også for 21-årige Hjalte Treebak, der til dagligt læser Data Science på IT-Universitetet i København og bor på Frederiksberg med sine forældre.

Men i modsætning til de fleste, så var der noget, der bandt ham fast til sit barndomshjem. Noget, som nok havde ligget og luret hele tiden, men som først rigtig viste sit ansigt nu, hvor tiden var kommet.

Hjalte lever nemlig med CP.

Selvom han har kunnet placere det i periferien i løbet af sin barn- og ungdom, så er det noget, der først nu banker på og vil have hans opmærksomhed.

For de ting, som han før har taget for givet – ’sikkerhedsnettet’ i sine forældre, som han selv kalder det – er han nu nødt til at tage hånd om.

”Jeg har altid vidst, der var noget, men aldrig rigtig helt forstået, hvad det var. Men nu hvor jeg står på tærsklen til at flytte hjemme fra, så står det klart for mig, at jeg har behov for hjælp til at lære nogle basale ting i hverdagen, som mine forældre har hjulpet mig med, og som ellers vil blive uoverskuelige for mig, når jeg skal stå på egne ben,’’ fortæller Hjalte Treebak.

Hjælpen opsøger han på Rigshospitalets Ungeklinik for  CP, som henviser ham til neuropsykologisk udredning og ergoterapi i Elsass Fonden.

Her får Hjalte Treebak den indsigt og hjælp, som får ham skridtet nærmere sit ønske om selvstændighed i voksenlivet.

På Ungeklinikken for CP blev Hjalte Treebak henvist til Elsass Fondens tilbud om neuropsykologisk udredning med efterfølgende ergoterapeutisk forløb, der følger op på de anbefalinger, neuropsykologen anviser. (FOTO: Elsass Fonden)

’’Jeg måtte gøre noget’’

’’Udadtil klarede jeg det sådan set rigtig godt,’’ slår Hjalte Treebak fast og uddyber: ’’Jeg havde og har gode venner, og jeg klarede det godt i gymnasiet, hvilket gjorde mig i stand til at komme ind på min drømmeuddannelse på IT-Universitetet,’’ fortæller Hjalte Treebak.

Men den snigende lyst til at flytte hjemmefra meldte sig samtidig hos Hjalte Treebak og dermed erkendelsen om at måtte se i øjnene, hvad der var realistisk for ham.

’’Jeg kunne ikke håndtere selv de mindste opgaver i hverdagen. Basale vaner som hygiejne, rydde op eller komme ud ad døren var uoverskuelige. Det føltes som et bjerg - derfor blev de ved tanken,’’ fortæller Hjalte Treebak og tilføjer:

"Nu ved jeg, at jeg godt kan. Ikke perfekt, men nok. Og jeg er på vej." (FOTO: Elsass Fonden)

’’Det blev startskuddet til, at jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget. Jeg måtte finde en løsning, så jeg kunne flytte hjemmefra og få mit eget liv.’’

Den neuropsykologiske udredning

Med et klart ønske om at komme ud at stå på egne ben tog Hjalte Treebak arbejdshandskerne på.

Han kontaktede Ungeklinikken for Cerebral Parese på Rigshospitalet, som henviste ham til en neuropsykologisk udredning hos Elsass Fonden.

En neuropsykologisk udredning hjælper unge med CP med at få forståelse og indsigt i deres kognitive udfordringer for bedre at kunne navigere i hverdagen.

’’Det gav mig rigtig meget. Jeg fik forståelse for, at det ikke er mig, som ’ikke gider’ eller ’ikke kan tage sig sammen’, men at der bare er områder i livet, som er vanskeligere for mig end for andre,’’ fortæller Hjalte Treebak og uddyber:

’’Udredningen blev konkret for mig ved, at jeg f.eks. forstod, at jeg har svært ved at organisere mit værelse, komme i gang med opgaver eller tage initiativ til madlavning. Ved at forstå de her ting i hverdagen kunne jeg nu aktivt begynde at arbejde med konkrete områder.’’

Ergoterapi og strategi

For at komme videre med de udfordringer, han stod overfor i hverdagen, begyndte Hjalte Treebak at arbejde tæt sammen med Hans Henrik Klein, ergoterapeut i Elsass Fonden. Sammen lagde de strategier for, hvordan Hjalte Treebak kunne få mere struktur og blive bedre til at tage initiativ – især i forhold til dagligdagsopgaver som madlavning, oprydning og lektier.

''Ergoterapi kan være en støtte for unge som Hjalte, fordi vi arbejder med at skabe en hverdag, der hænger sammen og giver mening – på deres præmisser," fortæller Hans Henrik Klein. "Det handler ikke kun om personen, men også om at tilpasse omgivelserne, så de understøtter de ønsker, den unge har for sin hverdag."

Et af de konkrete redskaber, de har udviklet, handler om at skabe ro og fokus, når Hjalte Treebak skal arbejde hjemme. Aftenen før fjerner han alt overflødigt fra sit skrivebord og lægger kun det frem, han skal bruge. Han fastsætter et præcist tidspunkt, hvor han vil begynde, og gør opgaven så forudsigelig som muligt.

"Vi oplever ofte, at unge med CP kæmper med at få struktur på dagen og få hverdagen til at hænge sammen," siger Hans Henrik Klein. "Derfor arbejder vi med små konkrete greb, som giver en følelse af kontrol og mestring. For Hjalte betød det bl.a., at han fandt gode vaner omkring studiet i en travl hverdag."

En af de strategier, som især har gjort en forskel for Hjalte Treebak, handler om at fjerne forstyrrelser og gøre opgaver overskuelige – allerede inden de begynder.

"Det vigtigste er ikke, hvor længe jeg arbejder, men at jeg får sat det i gang," forklarer Hjalte Treebak. "Når jeg gør det på den måde, bliver det hele meget nemmere at gå til – så jeg har lavet en skabelon, som hjælper mig med at komme i gang uden at gå i stå i forvirring eller overspringshandlinger.’’

Bekymringer og håb

Selvom Hjalte Treebak føler sig klar til at tage næste skridt, fylder bekymringerne stadig meget. Tanken om at skulle håndtere alle hverdagens praktiske opgaver uden den støtte, han er vant til hjemmefra, kan virke overvældende. Det er ikke viljen, der mangler – men usikkerheden omkring, hvor krævende det bliver, og om han kan følge med.

Særligt balancen mellem studie og hverdag bekymrer ham. Han brænder for sin uddannelse og bruger meget energi på at gøre det godt, og derfor er han nervøs for, om vasketøj, madpakker og rengøring vil tage fokus fra det faglige.

Alligevel er håbet større end frygten. For nylig har Hjalte Treebak fundet en lejlighed, som han skal dele med to gode venner fra efterskoletiden – venner, der kender ham godt og ved, hvornår han har brug for støtte. Det giver ham ro.

Med støtte fra dem, sin familie, ergoterapeutiske strategier – og ikke mindst sin egen viljestyrke – føler Hjalte Treebak sig mere klar end nogensinde til at tage springet.

"Nu ved jeg, at jeg godt kan. Ikke perfekt, men nok. Og jeg er på vej," afslutter Hjalte Treebak.