”Man lærer mere ved at tabe end at vinde”
EM-sølvvinder i kørestolsrugby Sebastian Frederiksen er ikke bange for nederlag. Ifølge ham er det dem, du lærer af. Den indstilling har været med til at sikre ham en plads til de Paralympiske Lege i Tokyo 2021.
Hårdt arbejde, styrket fællesskab og mange tabte kampe har ført 27-årige Sebastian Frederiksen og resten af det danske landshold i kørestolsrugby til en EM-sølvmedalje i august 2019. Vigtigst af alt blev holdet ved samme lejlighed udtaget til de Paralympiske Lege (PL).
”Det er et kæmpe mål, der er gået i opfyldelse. Det er egentlig ikke sølvmedaljen, jeg er mest stolt over. Det er bare en sideting. Det er PL-pladsen, vi vandt. Og finalen kan vi bruge til at gøre os bedre, fortæller Sebastian Frederiksen.
Han har været med på holdet de sidste 10 år. I begyndelsen gik det ikke så godt, og de tabte en masse kampe. Holdet har dog udviklet sig siden i takt med, at der er kommet nye trænere og spillere til. Ikke desto mindre har de mange nederlag, ifølge Sebastian Frederiksen, været med til at bane vejen til sejr.
”Min far har altid sagt, at man lærer mere ved at tabe end at vinde. Den indstilling har jeg også til livet. Jeg er ikke bange for at få et nederlag. Så finder man en anden måde at gøre tingene på.” fortæller han.
En del af fællesskabet
Sebastian Frederiksen er født med cerebral parese (CP) og begyndte til kørestolsrugby ved lidt af et tilfælde. Hans forældre havde da heller ikke regnet med, at han skulle være sportsmand, selv om de altid selv har været meget aktive.
”Begge mine forældre har dyrket meget håndbold, og min far spillede senere fodbold. Jeg har derfor selv spillet både håndbold og fodbold,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg kunne bare ikke rigtig følge med de andre. Derfor var der en længere periode, hvor jeg ikke dyrkede sport. Indtil en fysioterapeut ved et tilfælde foreslog kørestolsrugby, fordi han kunne se, at jeg savnede at være fysisk aktiv.”
Selvom gennemsnitsalderen til kørestolsrugby normalt er højere end dengang 15-årige Sebastian Frederiksen, tog de godt imod ham på det københavnske rugby-hold. Da han blev 18 år, kom han på landsholdet. Fællesskabet har været afgørende for, at han er blevet ved lige siden.
”Venskabet og sammenholdet fylder rigtig meget. Det er faktisk det, der holder det ved lige, selvom vi begynder at vinde en masse lige nu. Det hjælper stærkt på det, men det er fællesskabet, der har drevet mig fra start,” fastslår han.
Fra barnsben har Sebastian Frederiksen været en del af klublivet, når han var med sine forældre til træning. Den fællesskabsfølelse satte sig allerede fast dengang.
”Den jargon, der er blandt drenge, der dyrker sport sammen, er helt unik. Den følelse er svær at beskrive,” siger han.
Det er en følelse, han også oplevet på holdet i dag og ikke mindst på tværs af landegrænser.
”Med alderen har jeg opdaget, at det ikke kun er på ens hold, der er en fællesskabsfølelse. Det er også på tværs af hele verden, fortæller Sebastian Frederiksen.
Som led i sin sportskarriere har han rejst til flere forskellige lande som England, Frankrig og USA. Her har han spillet for udenlandske hold og har fået en masse erfaringer med hjem i bagagen – både sportsligt og menneskeligt.
”Folk har åbnet deres hjem for mig, og jeg er blevet en del af deres familie, men også deres hold. Det er en helt anden kultur at rejse uden for Danmark. Det giver nogle andre oplevelser, som jeg sætter rigtig stor pris på, siger Sebastian Frederiksen og fortsætter:
”Det giver også rigtig meget at spille overfor nye spillere. Man kan lure hinandens styrker og svagheder. Derudover giver det en masse nye kontakter. Vi hjælper hinanden. Verden bliver meget hurtig lille.
Gør det muligt
For Sebastian Frederiksen vil det ikke kunne lade sig gøre at rejse så meget, som han gør, uden støtte fra sponsorere. Her har Elsass Fonden som hovedsponsor for parasporten været en stor hjælp.
”Da Elsass Fonden startede med at støtte op i 2015 var det en stor lettelse, fordi mange af udgifterne er ret dyre. Især som studerende. Med støtte fra fonden kan jeg som regel få dækket flyrejsen,” fortæller han og påpeger yderligere, hvor vigtigt det er at have baglandet i orden:
”Familie og venner er vigtige, men det økonomiske i en sport er også vigtig, så man ikke hele tiden skal tænke over, hvor pengene skal komme fra. En kørestol koster for eksempel 50.000 kr. og skal skiftes hvert andet eller tredje år.”
Ud over økonomisk støtte har Elsass Fondens viden om CP været en øjenåbner.
”Deres viden om mit handicap, har gjort mig utroligt meget klogere på mange områder. Den viden om, hvad du kan gøre for din hjerne, har givet mig rigtig meget. Det er jeg meget taknemmelig for,” siger han.
Op mod de Paralympiske Lege i Tokyo deltager Sebastian Frederiksen i netværksmøder i Elsass Fonden sammen med andre PL-atleter med CP. Eftersom han er den eneste med CP på rugbyholdet, får han meget ud af at sparre med de andre atleter på netværksmøderne.
”Det har givet mig et bedre overblik over, hvad CP er, og hvad man kan gøre for at træne sin hjerne og blive bedre motorisk. De andre atleters træningsmoral har inspireret mig meget. Det har givet mig motivation og udviklet min måde at se på, hvordan jeg skal træne og udvikle mig, fortæller han og fortsætter:
”Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at holde mig i gang og ude af kørestolen, når jeg ikke spiller kørestolsrugby. Jeg har derfor fokus på at træne hele kroppen, og jeg har fået nye øvelser til ryg og ben, som har gjort, at jeg ikke har fået skader i lang tid.”
Næste mål er Tokyo
Nu gælder det PL. Holdet har bare en måned efter EM fået deres træningsskema for den næste tid, og Sebastian Frederiksen føler sig klar.
”Det har nok været mere pres på op til EM, end jeg lige var klar over. Den sidste måned har jeg gået med meget lette skuldre. Der er egentlig ikke rigtigt noget nu, der kan gå galt, føler jeg. Nu har vi nået målet om Tokyo. Så skal vi bare stille og roligt gøre os klar, siger Sebastian Frederiksen.
Han forventer ikke det samme pres til de Paralympiske Lege.
”Når vi kommer til PL, er der ikke rigtig nogle, der har forventninger til os. Vi kommer til et PL, hvor vi kommer til at være underdogs, fordi vi sandsynligvis bliver det eneste hold ud af 8, der aldrig har været med til PL før, fortæller Sebastian Frederiksen.
Det skal dog ikke forhindre ham i at lægge et pres på sig selv, når tiden nærmer sig. Lige såvel som holdets landstræner tror på medaljer.
”Hvis ikke vi tror på det, kommer det ikke til at ske. Når jeg går ind i en kamp, går jeg ind for at vinde 100 procent. Så presset skal nok komme,” siger Sebastian Frederiksen og fortsætter:
”Det er PL, og det er det største, så må man vise respekt ved at yde sit bedste.
Man kommer til at slå sig
Når han ikke spiller kørestolsrugby og forbereder sig til PL, er Sebastian Frederiksen intet mindre i gang med en uddannelse som sportsmanager. I efteråret 2019 er han i praktik i Parasport Danmark, der harmonerer godt med hans ønske om at udvikle parasporten.
”Min passion er de unge – at få dem i gang med at dyrke sport,” siger han og fortsætter:
”Sporten har for eksempel hjulpet mig med at give mig en livsstil, som er god for mig. Hvis jeg ikke havde dyrket sport, tror jeg ikke, jeg havde været nær så social.
Sebastian Frederiksen forældre har aldrig presset ham til at dyrke sport, men de har heller aldrig været overbeskyttende.
”Mine forældre har ikke været bange for at sende mig ud i sociale rum, selvom jeg ikke er som andre. Men jeg har fået lov til at udvikle mig og er ikke blevet sat i boks. Så det har givet mig en masse sociale kompetencer.
Han fik for eksempel lov til at komme ud og spille fodbold med sine klassekammerater, selvom han tabte.
”Det var ikke det, det handlede om. For rigtig mange børn tror jeg egentlig bare, det handler om at komme ud og være en del af et fællesskab. Først senere handler det om at vinde,” smiler Sebastian Frederiksen og fortsætter:
”Det er det, jeg gerne vil hjælpe med – at komme ud til forældrene. For børn med handicap tænker nok ikke rigtig over, at de har et handicap. De har jo altid været normale. Det er nok mere forældrene, der er bekymrede.”
Han mener, at forældre til børn med handicap bør give deres børn lov til at vokse og komme ud og prøve grænser af.
”Man kommer til at slå sig. Men det er også det, man lærer af. Der er altid en mulighed for at se det positive i, hvordan man kan få en større livskvalitet, slutter Sebastian Frederiksen.”