17-årig med CP flygtede fra krigen: ”Jeg vil aldrig glemme mit ophold her”

Ukrainske Bohdan Nikitchuk lever med cerebral parese. I slutningen af marts 2022 flygtede han med sin familie fra krigen i hjemlandet. Knap tre måneder i Danmark har givet ro og tryghed, men også et ændret syn på træning og udvikling

”I lørdags kørte jeg 75 omgange. Nu går jeg efter 100!”

Bohdan Nikitchuks øjne lyser op parallelt med, at ordene løber over hans læber. Blikket er stolt rettet mod ergoterapeut Hans Henrik Klein, som står et par meter væk, og hænderne holder et fast greb om styret på cyklen, han sidder på.

Siden den 17-årige ukrainer forlod hjembyen Vinnytsia med sine forældre og ankom til Elsass Fonden i slutningen af marts, har han flere gange ugentligt taget ture rundt om søen i fondens have på en specialdesignet cykel. Det har været et fast holde- og lyspunkt for teenageren, som er indlogeret med sin far og mor i én af tre lejligheder, som Elsass Fonden tidligere i år valgte at stille til rådighed for ukrainske flygtninge med cerebral parese.

”Cyklen minder om én, jeg havde i Ukraine, men hjulene sidder omvendt. Den her har to hjul foran og et bagved. Det gør den mere stabil – især når jeg drejer,” forklarer Bohdan velovervejet og på formfuldendt engelsk.

Stor udvikling

Bohdan Nikitchuk er født med cerebral parese. Ikke i en grad som har givet anledning til større fysiske udfordringer. Det meste af livet har han kunnet bevæge sig rundt uden hjælp, spille basketball, cykle og i det hele taget være ret fysisk aktiv.

Men i sommeren 2021 ændrer tingene sig fra det ene øjeblik til det andet. Gående, på vej til rehabilitering med sin mor, bliver Bohdan ramt af en bilist, som mister herredømmet over sin bil. 

”To af de største knogler i mine lår brækkede, og jeg var på hospitalet i en måned. Det var virkelig svært i tiden efter ulykken. Jeg kunne ingenting selv,” husker Bohdan.

Trods daglig genoptræning er han derfor et godt stykke fra sit tidligere funktionsniveau, da familien ankommer til Danmark. Fysisk aktivitet udfordrer ham, fortæller ergoterapeut Hans Henrik Klein, som er en del af et lille fast fagteam omkring familien i Elsass Fonden.

”Til at begynde med kunne han ikke tage bare én runde omkring søen. Han blev fuldstændig drænet og skulle ind at hvile. Nu kører han mere end 70. Det ville jeg aldrig have sat som mål for ham – det var for højt. Men han har selv sat det, og det er dét, der sker, når man bliver motiveret. Så tager man ejerskab og ansvar og begynder at føle, at det er ens eget projekt. Det er blevet hans projekt at kunne gøre det her,” understreger ergoterapeuten, der som regel løber med ved siden af, rundt om søen.

Og mål er der kommet flere af. Også på den længere bane.

”Når jeg kommer hjem, så vil jeg gerne tage cyklen fra Vinnytsia til Lviv – med pauser undervejs selvfølgelig. Det er ca. 350 km i alt. Jeg føler, at jeg kommer tættere og tættere på det. Jeg har forbedret mig meget, siden jeg kom her. Jeg kan mærke det – især når jeg tager flere og flere runder,” lyder det målrettet fra den 17-årige.

Se Bohdans udvikling på cyklen (april - juni 2022)

En øjenåbner

For hele familien Nikitchuk har det været en stor overraskelse at følge Bohdans fremgang fra sidelinjen. Især har det været en øjenåbner at opleve en anden tilgang til rehabilitering end den vante hjemme i Ukraine.

”I Ukraine bestod træning kun af øvelser i træningscenter – det var kedeligt for mig. Her kan jeg blandt andet cykle, som en del af min træning. Det er langt sjovere og giver mig mere motivation,” siger Bohdan.

Ifølge Bohdans far Oleksandr Nikitchuk er forståelsen af rehabilitering blevet ændret og udvidet: En togtur ind til København fra Charlottenlund eller interaktive computerspil kan sagtens være med til at udvikle Bohdan. Og så skal der holdes igen med velment hjælp.

”Vi har opdaget, at rehabilitering ikke kun handler om fysisk træning. Bohdan skal gøre mest muligt selv: Hente vand, gå på toilettet osv. Nu kan vi se, at vores hjælp slet ikke er nødvendig. Og han er endda begyndt at takke nej til den og er blevet mere selvstændig. Det gør os meget glade,” fortæller Oleksandr.

Familien Nikitchuk består af: Far Oleksandr (tv), Bohdan og mor Alina (th). FOTO: Elsass Fonden

Hverdagens ’træning’

Tilgangen til Bohdan er tilrettelagt nøje, fortæller ergoterapeut Hans Henrik Klein. Han og fysioterapeutkollegerne har inddelt forløbet i faser, hvor fokus især har kredset omkring tre ting: Motivation, selvhjulpenhed og skabe et miljø omkring ham, som understøtter bevægelse og udvikling.

”Bohdans genoptræning er jo ikke den korte tid, vi har med ham. Det er hele dagen. Og så er det vigtigt, at både Bohdan – og alt omkring ham – bidrager mest muligt til den træning. Det kan være små ting, som fx at cykle til toget og tage på internetcafé inde i København. Noget han er motiveret for, og som indebærer flere skridt, end han nogensinde ville tage på en stepmaskine i et træningscenter, men også træning af koordination, overblik og socialt samvær,” understreger han.

Mor Alina har også allerede listet flere ideer til, hvad Bohdans faste fysioterapeut, og de selv, kan gøre anderledes, når de engang kommer hjem. Troen på Bohdans fremtidige muligheder er blevet styrket, fortæller hun.

”Enhver form for bevægelse gavner ham, og vi kan se, hvor vigtig motivation er. I Ukraine gik det kun langsomt fremad. Alt for langsomt. Nu tør jeg tro på, at han kan få det liv, han gerne vil have – uden vores hjælp og støtte.”

Uvis fremtid

Lige så stor, som optimismen er for Bohdans udvikling, lige så lille er håbet dog for at kunne vende hjem inden længe.

Da familien forlod Vinnytsia, var det til synet af russiske missiler på himlen på vej mod at ødelægge civil infrastruktur og til lyden af konstante luftsirener som signal om, at familien skulle søge skjul.

Efter beslutningen om at rejse væk var truffet, brugte familien 5 dage på at køre igennem en lang række europæiske lande, inden de nåede målet i Elsass Fonden, som de – lidt tilfældigt – var sat i forbindelse med via en dansk kontakt.

Oplevelserne sidder stadig i kroppen, selvom hverdagen på mange måder er normaliseret. Bohdan følger online-undervisning i sin ukrainske 10. klasse, far Oleksandr passer også sit arbejde online, mens det for dessertkokken Alina indtil videre har været mere vanskeligt at bevare en almindelig hverdag.

”Jeg er glad for at være her. Vi er sammen og i sikkerhed. Naturen og roen virker terapeutisk for os og hjælper os med at lægge vores oplevelser bag os,” fortæller Oleksandr.

Printpokal og cykelduel

For Bohdan er der dog ingen tvivl om, at opholdet i Danmark er midlertidigt. Han længes efter sit hjemland og vil gerne tilbage hurtigst muligt – og hellere i dag end i morgen.

”Til at starte med var det ok. Nu har jeg fået hjemve og vil gerne tilbage. Men jeg vil aldrig glemme mit ophold og den fremgang, jeg har haft her. Måske kan vi købe cyklen og tage den med hjem?” lyder det håbefuldt fra teenageren.

Inden det sker, har han dog sat en ny vigtig milepæl, som skal nås. Faktisk har den unge ukrainer fået 3D-printet en pokal til formålet.

”Mit mål lige nu er at vinde et løb mod Hans,” lyder det fra Bohdan med et forsigtigt smil på læben.

Familien Nikitchuk og de to øvrige ukrainske familier, som bor i Elsass Fonden p.t., har i juni fået tildelt midlertidig ophold i Danmark og er blevet visiteret videre i kommunalt regi. Det betyder, at familien i løbet af sommeren 2022 flytter fra fonden til en bolig, som Gentofte Kommune stiller til rådighed. Elsass Fonden forventer derfor at modtage nye ukrainske familier med CP og akut behov for ophold i løbet af august måned.