Helene Elsass skulptur

Helene Elsass Prisen

Elsass Fonden og CP Danmark uddeler én gang årligt Helene Elsass Prisen på 150.000 kr. Prisen tildeles en person eller en institution, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese.

Helene Elsass Prisen er stiftet med formålet at påskønne enkeltpersoner, organisationer eller institutioner, der gennem projekter eller anden form for aktivitet, har gjort en særlig indsats for, at mennesker med cerebral parese kan deltage og være aktive i en social kontekst. Det kan være inden for uddannelse og arbejdsmarkedet, idræt og fritid eller kunst og kultur.

Prisen gives til påskønnelse af nye initiativer og nye veje, der kan medvirke til, at mennesker med cerebral parese får bedre betingelser for at fungere i en meningsfuld dagligdag i samvær med andre.

Se en præsentation af prisen her:

 

Sådan indstiller du

Én gang om året åbner vi op for indstillinger via Elsass Fondens og CP Danmarks hjemmeside samt i bladet CP Indblik. Alle kan indstille til prisen under angivelse af navn og adresse samt en udførlig begrundelse.

Alle indstillinger behandles af et fællesudvalg bestående af direktionen i henholdsvis CP Danmark og Elsass Fonden. Dette udvalg vælger én kandidat, der efterfølgende indstilles til endelig godkendelse i CP Danmarks forretningsudvalg og i Elsass Fondens bestyrelse.

Ansatte i henholdsvis CP Danmark og Elsass Fonden kan ikke modtage Helene Elsass Prisen. Det kan frivillige til gengæld godt.

 

I 2019 blev Helene Elsass Prisen delt imellem to personer: Astrid Siemens Lorentzen (mf) og Pauline Sonne Schmidt (th).


Prisoverrækkelsen

Helene Elsass Prisen uddeles én gang årligt på Elsass Fonden adresse i Charlottenlund. Prisen udgør en præmiesum på 150.000 kr. og overrækkes – så vidt muligt – af protektor for såvel Elsass Fonden som CP Danmark, Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Benedikte.

 

Læs også...

Nick Elsass Emma Lund HKH Pia Allerslev

Hvem skal modtage Helene Elsass Prisen 2025?

Du kan være med til at påvirke, hvem der skal modtage hæderen og de 150.000 kr., når Helene Elsass Prisen uddeles i foråret 2025.

Læs mere ›

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær nyt. Bliv klogere på CP – og få indblik i det spændende arbejde, der foregår i Elsass Fonden og i de mange projekter, vi støtter.

TILMELD ›