The Elsass Foundation Research Prize
Hvert andet år anerkender Elsass Fonden en forsker, som gør en enestående indsats og forskel inden for området 'cerebral parese'.
Elsass Fondens internationale forskerpris The Elsass Foundation Research Prize er stiftet og blev uddelt for første gang den 20 november 2019. Det er Elsass Fondens protektor, som på vegne af fonden overrækker prisen til en forsker én gang hvert andet år. Det sker ved en ceremoni i fonden i Charlottenlund.
Prisen anerkender forskere, som har gjort en betydningsfuld indsats for at udvikle nye metoder eller skabe ny viden inden for området cerebral parese. Det gælder inden for alle aspekter af de menneskelige funktioner; somatiske, kognitive, sociale og psykologiske vilkår.
Prisbeløbet lyder på 1 mio. dkr. (ca. 150.000 €). Den kombinerer en personlig pris på 250.000 dkr. (37.500 €) og en pris på 750.000 dkr. (112.500 €) øremærket nye forskningsprojekter til udvikling af mere viden og ekspertise på CP-området.
Fortrinsvis gives tildeles prisen én person, men den kan deles af flere. Nominering af kandidater med en baggrund i almen såvel som klinisk forskning er velkommen - ligeledes gælder alle typer af faglige baggrunde inden for forskning på området.
Udvælgelseskomiteen
Komiteens medlemmer er udpeget ud fra det højst mulige niveau af ekspertise på forskningsområdet 'cerebral parese', hvad angår videnskabelige meritter, anerkendelse og viden.
Siden 2019 har komiteen bestået af:
• Thomas Sinkjær, komitéformand og professor i neurorehabilitering og neuroteknologi, Danmark
• Roslyn Boyd, professor i CP-forskning, PhD (PT), Australien
• Giovanni Cioni, professor i børneneurologi, Italien
Indkaldelse til nominering
Næste indkaldelse forventes at ske i foråret 2020.