Fysisk aktivitet, træning og cerebral parese
Fysisk aktivitet er vigtig for alle, men kan have særlig betydning for mennesker med cerebral parese (CP). Fysisk aktivitet dækker både over træning, motion, sport og generel bevægelse.
Alle mennesker har sundhedsmæssige fordele af fysisk aktivitet i hverdagen. Om det er træning, idræt eller blot almindelig bevægelse, så smitter det positivt af på vores kognitive og motoriske funktioner. For mennesker med funktionsnedsættelse som CP kan fysiske aktiviteter være særligt værdifulde – faktisk kan de have direkte indvirkning på oplevelsen af livskvalitet.
Flere studier peger på, at børn og unge med CP gennemsnitligt er mindre fysisk aktive i løbet af ugen, bruger mindre tid på sport og går færre skridt end deres jævnaldrende uden CP.
Derudover har de stort set dobbelt så meget stillesiddende tid i forhold til, hvad der anbefales af Sundhedsstyrelsen. Tilsvarende ses hos voksne med CP. På den baggrund er det vigtigt at få viden om, hvad fysisk aktivitet kan gøre for mennesker med CP.
Hvad er fordelene ved at være fysisk aktiv, når man har CP?
Der er mange gevinster ved at prioritere fysisk aktivitet i hverdagen. Bevægelse stimulerer menneskers generelle velbefindende – både fysisk og mentalt.
Når man har CP, kan et aktivt liv desuden have betydning for ens sociale liv og trivsel. Fx kan fysisk aktivitet minimere den ekstraordinære træthed, mange med CP oplever i dagligdagen, men aktivitet kan også påvirke graden af funktionstab, som flere med CP oplever i voksenlivet.
Fysisk aktivitet er kun et ud af flere elementer, der har positiv indvirkning på sundhed og trivsel. Andre vigtige fokusområder er fx god søvn og ’hjernevenlig’ kost og ernæring.
Nedenfor er listet en række gevinster ved fysisk aktivitet:
STÆRKERE MUSKLER
Fysisk aktivitet bidrager til at styrke musklerne og bevare eller endda forbedre bevægeligheden – herunder mindske risikoen for fejlstilling af led eller for kontrakturer, dvs. stramme, forkortede muskler. Et aktivt liv kan med andre ord føre til mere selvstændig mobilitet, og at daglige opgaver bliver lettere at udføre.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge styrker musklerne tre gange om ugen, og at voksne styrker musklerne to gange om ugen.
BEDRE BALANCE OG KOORDINATION
Øvelser, aktiviteter og lege, der fokuserer på balance og koordination, kan forbedre den såkaldte vestibulærsans og reaktionshastighed. Dermed hjælper de med at forhindre fald og forbedre generel bevægelse.
ØGET SUNDHED OG ENERGI
Forbedret kondition kan resultere i mere energi og en bedre generel sundhedstilstand. Det opnår man via dagligdagsaktiviteter, og særligt gennem højintensitets aktiviteter. Dagligdagsaktiviteter kan fx være at deltage aktivt i forflytninger eller påklædning, tømme opvaskemaskine, gå op ad trapper, cykle i skole eller på arbejde osv.
Aktiviteter med høj intensitet (og dermed høj puls) er også meget individuelle. Det kan være tumlelege, framerunning, boksning, spille fodbold, fitnesstræning, hoppe på trampolin osv.
BEDRE MENTAL TILSTAND
Fysisk aktivitet har stor betydning for at vedligeholde en god mental sundhed. Der frigives blandt andet endorfiner, hvilket kan forbedre humør, reducere stress og øge selvværd. Der ses lidt hyppigere risiko for depressive symptomer og angst hos teenagere og unge voksne med CP. Mentalt velvære er derfor en væsentlig gevinst.
STØRRE SOCIALT NETVÆRK
Deltagelse skaber deltagelse: Hvis den enkelte har lyst, evner og mod til at deltage i et idrætsfællesskab, så kan det både betyde, at man nemmere forbliver i meningsfulde aktiviteter. Det kan også betyde, at man får mod på at deltage socialt i andre situationer og sammenhænge.
BEDRE MOTORISK INDLÆRING OG ETABLERING AF LANGTIDSHUKOMMELSE
Fysisk aktivitet er med til at sikre en bedre motorisk indlæring og etablering af langtidshukommelse. Fx viser et studie, at hvis børn udfører fysisk aktivitet med høj intensitet umiddelbart efter at have lært noget nyt indlæres det bedre og der ses en mere solid og vedvarende lagring af information i langtidshukommelsen.
Læs mere om hjernens foranderlighed, og hvad der er vigtigt for læring og udvikling her
Gode råd til et mere aktivt liv med CP
- Find noget, du eller dit barn synes er sjovt!
- Lidt har også ret! Erstat fx stillesiddende aktivitet med stående eller indfør let aktivitet i hverdagen
- Tænk aktivitet frem for motion. Tag selv tøj på, flyt dig mere ud og ind af kørestol, kom selv op af trapper, planlæg regelmæssige bevægelsespauser osv.
- Start småt, og øg mængde eller intensitet løbende. Tag udgangspunkt i dit nuværende niveau, og foretag ændringer gradvist og nænsomt.
- Det er normalt, at muskler er ømme efter træning. De er ved at bygge sig stærkere, så de kan klare den øgede belastning. Har du mange smerter, kan du have trænet for meget for hurtigt.
- Bryd aktiviteten ned i mindre faser (fx 5-10 minutter af gangen), hvis du har brug for det.
Hvornår er man aktiv nok?
Træning og aktivitet kan være mere udmattende for personer med CP. Derfor er det væsentligt, at man føler lyst og motivation fremfor pligt, når man skal øge sit aktivitetsniveau – uanset om man er barn eller voksen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er aktive mindst 60 minutter om dagen – voksne mindst 30 minutter. Tre gange om ugen bør aktiviteterne være af høj intensitet, dvs. at man bliver forpustet, måske får sved på panden og røde kinder. Enhver form for bevægelse eller aktivitet er dog bedre end slet ingen.
Det er helt okay at starte i det små. Er man for ambitiøs for hurtigt, er der risiko for, at man overbelaster kroppen, men også at gejsten og glæden hurtigt forsvinder. Gør ”træning” overskuelig og enkel, fx ved at tænke bevægelse ind i de mange gøremål, du i forvejen har i løbet af en dag. Det kan være ved at tage trappen i stedet for elevator, hvis du er gående, eller lave flere skift end normalt fra og til din kørestol.
Med børn kan man fokusere på at inddrage dem mere i den praktiske husholdning, fx lade dem hjælpe til med madlavning, putte tøj i vaskemaskinen, dække bord eller noget helt fjerde.
Leg kan også understøtte bevægelse. Fx kan man bygge forhindringsbaner i stuen eller træne finmotorik med vendespil eller LEGO. Tænk bevægelse ind, hvor og når I kan – så er I rigtig godt på vej. Når tiden er moden, kan man altid ”bygge på” i form af idræts- og fritidstilbud, camps eller lignende.
Se videoguides og få inspiration til aktiviteter her
Hvordan bliver jeg mere fysisk aktiv?
Der er flere retninger, man kan gå i, hvis man gerne vil være mere fysisk aktiv. Hvis du er motorisk udfordret, kan det være en idé at tænke i hjælpemidler. Mobilitet er evnen til selvstændigt og sikkert at kunne bevæge sig fra sted til sted. Den er en vigtig forudsætning for, at vi kan føle os handlekraftige som mennesker og nå vores mål.
Brugen af gang- og ståhjælpemidler kan have vigtige fysiologiske effekter – både i forhold til led, knogler og vejrtrækning. Derudover er der psykosociale fordele ved at opleve verden stående, og at omverdenen møder én i øjenhøjde.
Desuden har omgivelserne stor betydning for vores nysgerrighed, lyst til at undersøge, lære nyt og være mere naturligt fysisk aktive i hverdagen. Børn profiterer af selv at undersøge deres omgivelser og legetøj. Barnets egne erfaringer understøtter læring og udvikling.
Et såkaldt 'beriget miljø' for det lille barn kan være et spændende aktivitetstæppe med farver og lyde, der skal undersøges. For voksne kan det være adgang til træningsredskaber i stuen, eller at cyklen er pumpet, så det er nemt at tage på cykeltur.
Endelig kan det være en idé at opsøge aktiviteter og fællesskaber, der er tilpasset mennesker med funktionsnedsættelser. Der findes en lang række idræts- og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage uafhængigt af fysiske, personlige, mentale og sociale evner. Det dækker idræt og bevægelse inden for forskellige områder, fx leg, bevægelsesaktiviteter, idræt og sport, som er organiseret eller uorganiseret.
Du kan finde tilpassede aktiviteter for mennesker med CP i alle aldre hos Parasport Danmark, CP Danmark og Elsass Fondens egen aktivitetskalender.
Litteratur:
- Behrend P, Greve LZ, Holm HB. Børn og unge med cerebral parese . Vol. 1. København: Gads Forlag; 2023. 1–271 p.
- Verschuren O, Peterson MD, Balemans ACJ, Hurvitz EA. Exercise and physical activity recommendations for people with cerebral palsy. Vol. 58, Developmental Medicine and Child Neurology. Blackwell Publishing Ltd; 2016. p. 798–808.
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet
- Lundbye-Jensen, J., Skriver, K., Nielsen, J. B., & Roig, M. (2017). Acute exercise improves motor memory consolidation in preadolescent children. Frontiers in Human Neuroscience, 11.
