Kost, ernæring og CP
Alle mennesker bliver påvirket af, hvad de spiser og drikker - også dem med CP. Vores kostvaner har stor betydning for, hvordan vores hjerne og krop fungerer.
De fleste mennesker ved godt, at kost og levevis har stor betydning for sundhed og almindeligt velvære. Og Fødevarestyrelsens velkendte kostråd udgør en fornuftig rettesnor for os alle sammen.
Lever man med cerebral parese (CP) giver det dog ekstra god mening at dykke lidt nærmere ned i kostens sammensætning.
Se video om kostens betydning
Hvorfor er maden vigtig, når man har CP?
Der er mange gode grunde til at sætte fokus på kost i relation til CP. Både under- og overernæring findes oftere blandt mennesker med diagnosen sammenlignet med resten af befolkningen.
Underernæring og nedsat vækst er en udfordring for en del med CP. Mange har svært ved at tygge, synke og optage føde – og nogle mangler lyst til at spise. Det kan betyde, at man ikke får den energi og de næringsstoffer, hjernen har brug for, til at fungere og udvikle sig optimalt.
For andre er udfordringen overvægt. Den opstår typisk som konsekvens af motoriske udfordringer, der gør det svært at være tilstrækkelig fysisk aktiv. Det gør sig især gældende blandt unge og voksne med CP. Overvægt kan på samme måde som undervægt også være en konsekvens af uhensigtsmæssig kost som følge af besvær med at tygge og synke.
Der findes ingen entydig facitliste på den ”rigtige” diæt, når man har CP. Men sætter man spot på energiindhold og centrale kostgrupper, så er man godt på vej mod at sikre sig tilstrækkeligt sunde og ’hjernevenlige’ måltider.
Mad til Eftertanke - nye kogebøger til mennesker med CP
Er der forskel på kostens betydning for børn og voksne med CP?
Alderen, og hvordan man lever, har betydning for, hvor effektivt forskellige næringsstoffer virker i kroppen. Hjernen udvikler sig mere hastigt og smidigt i de tidlige leveår. Det betyder, at det lille barn har behov for en mere energiholdig kost end større børn og voksne.
Børn og voksnes kostvaner adskiller sig også typisk fra hinanden. Barnet skal gradvist lære at spise nye typer af mad med uvant udseende, konsistens, lugt og smag. Nogle børn er nysgerrige – andre er mere forsigtige. Her er genetik afgørende, tidligere erfaringer spiller også ind, mens omgivelserne (fx forældrene) udfylder en tiltagende rolle i takt med, at barnet vokser op.
Alle børn har tidligt en fase, hvor de smager på alting. Her skaber de et erfaringsgrundlag, som danner grundlag for kostvalg senere i livet i både positiv og negativ forstand. Fordi smag er ‘plastisk’, vil den altid kunne ændre sig livet igennem.
Børn og voksnes oplevelser af måltidet har altså rødder i et komplekst socialt samspil mellem barn og forældre, ubevidste følgemekanismer og genetik. På trods af dét, er det heldigvis relativt nemt at sikre bedre måltidsoplevelser og en mere hensigtsmæssig kostsammensætning.
Læs mere om de kostmæssige forskelle på børn og voksne
Hvordan spiser man ’hjernevenligt’?
En optimal kost er sammensat, så den tilgodeser hjernens behov. Den er varieret og rig på vitaminer, mineraler, fedtstoffer og andre gode næringsstoffer.
Ved at lære overordnede kostgrupper at kende, kan man sikre sig, at hjernen får dét, den skal have. Samtidig bliver det nemmere og mere fleksibelt at handle ind og sammensætte kosten på en hensigtsmæssig måde fremfor at have et snævert fokus på enkelte fødevarer.
Nedenfor beskrives fem kostgrupper, som alle har det tilfælles, at de indeholder næringsstoffer, som særligt hjælper hjernen.
FISK
Mange undersøgelser viser, at mennesker, der spiser meget fisk, lever længe og har lille risiko for hjertekarsygdomme og andre alvorlige sygdomme. Fisk indeholder store mængder af omega-3-fedtsyrer (særligt det vigtige DHA), som har stor betydning for hjernens funktion og udvikling. Vær obs på, at det frarådes børn under 3 år at spise store rovfisk som fx tun eller helleflynder, da de indeholder mere kviksølv end andre fisk.
GRØNTSAGER
Fælles for grøntsager er, at de indeholder flerumættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler –indholdsstoffer, som hjernen har brug for. Samtidig får man kostfibre, som er nødvendige for tarmens funktion. Jo mere man varierer sine grøntsager, jo bedre er man dækket ind af forskellige vitaminer, mineraler osv.
FRUGT OG BÆR
Generelt er frugt en af de bedste kilder til at sikre hjernens behov for vitaminer og mineraler. Samtidig indeholder frugt også fibre til tarmen. Undersøgelser peger på, at frugt generelt har direkte positiv effekt på hjernens evne til at lære og huske nye ting. Det gælder også for kakao/chokolade i moderate mængder.
NØDDER/FRØ/KERNER/BØNNER
Fælles for gruppen er, at de er protein- og energirige. Samtidig indeholder flere af dem forskellige vigtige vitaminer, mineraler og aminosyrer, som er vigtige for hjernen. Ligesom det gælder for de andre kostgrupper, så er det kun et plus at variere sin kost med de mange forskellige afarter af nødder, frø osv.
MEJERIPRODUKTER
Mælkeprodukter indeholder flere ting, som er sunde og gavnlige for kroppen, blandt andet kalk og D-vitamin, som er vigtige for hjernen. Behovet for kalk er særligt stort hos børn. Men efter 30-årsalderen, hvor knoglerne begynder at blive nedbrudt, har voksne også brug for kalk. Forskning viser, at mennesker med CP generelt har et større behov for kalk på grund af skrøbeligere knogler.
Gode råd til udfordringer med måltidet
Der kan være stor forskel på, hvilke udfordringer mennesker med CP har i forbindelse med måltidet. Ligesom cerebral parese kommer til udtryk meget individuelt, så er alderen afgørende. Derfor kalder det også på forskellige strategier at sikre bedre måltidsoplevelser.
Fælles er dog, at små greb kan gøre en stor forskel, fx at eksperimentere med tallerkenstørrelse og -farve og evt. rolig baggrundsmusik. Og så bør mad ikke stå alene. Det er vigtigt at medtænke fysisk aktivitet og god søvn, som elementer der også har stor indflydelse på appetit, energibalance og sundhed generelt.
Nedenfor er udvalgt en række råd til børn og voksne, som forhåbentlig kan give inspiration til videre afprøvning.
TIP TIL BØRN
Gumletid
Start med 10-minutters gumletid, hvor man ikke taler sammen, men spiser. Er man udfordret mundmotorisk, kan man have brug for ro til at tygge og synke maden kontrolleret. Det er svært, hvis der skal snakkes samtidig.
Tre sikre
Hav altid minimum tre sikre fødevarer på bordet – nok til at barnet kan spise sig mæt. Varier helst fra dag til dag. Det giver tryghed og, for nogle, mod på at prøve ny mad.
Fuld returret
Stil en ’spyt ud’-skål ved barnets tallerken. Det signalerer tryghed ved at prøve nyt, fordi man altid kan skille sig af med det igen. Det gælder ikke kun mad i munden, barnet ikke bryder sig om, men også mad i hænderne.
Læs flere gode råd i Mad til Eftertanke - børn
TIP TIL VOKSNE
Forbered dig godt
Den gode spiseoplevelse starter allerede, inden du sætter dig til bords: Skal du spise alene eller sammen med andre? Hvis det er med andre, så giver det typisk mere ro og tryghed at have en hjælper med. Spis evt. lidt på forhånd, så du har mere overskud til at socialisere under selve måltidet. Start gerne måltidet med 10 minutters madro.
Skab gode rammer
Det er vigtigt at få stimuleret forskellige sanser og lysten til at spise nyt – uanset om du laver mad alene eller ej. Hvis du allerede deltager i indkøbs- og madlavningsfasen, så er du godt på vej. Madlavningskurser eller -klubber er oplagte steder til at prøve nye råvarer og retter.
Hav indflydelse på din mad
Bor du fx på bosted kan det have betydning, hvordan maden præsenteres. Kan du selv vælge til og fra? Hvis alt blendes til én stor masse af sikkerhedsmæssige årsager, så ser det typisk ikke så appetitligt ud – alt dufter og smager ens. Blendes maden separat, vil man tydeligt kunne se, hvad der er på tallerkenen. Det både smager og ser bedre ud.
Læs flere gode råd i Mad til Eftertanke – unge og voksne
Se videovejledning til voksenretter
Hvornår er kosttilskud nødvendigt?
Hvis man spiser varieret og indtager tilstrækkelige mængder, så er kosttilskud ikke nødvendigt. En almindelig sund kost kan sagtens dække hjernens og kroppens behov. Det gælder også for mennesker med CP.
De fleste danskere har i perioder behov for at supplere med et tilskud af vitamin D, da mangel på vitaminet er udtalt i det solfattige vinterhalvår. Spiser man ikke fisk hyppigt, kan fiskeolie også overvejes, da fisk er den væsentligste kilde til den vigtige omega-3-fedtsyre DHA.
Har man store udfordringer med at tygge og synke, og får man tilpasset kost, er der risiko for, at man ikke får tilstrækkeligt af vitaminer og mineraler. I de tilfælde er det nødvendigt at supplere med dem, man mangler. Allerbedst er det at rådføre sig med en diætist.
