Søvn og CP

Mange med cerebral parese oplever søvnproblemer. Du kan dog gøre flere ting for at forbedre dine nætter.

Problemer med at falde i søvn eller sove godt om natten er hyppig hos børn, unge og voksne med cerebral parese (CP).

Manglende søvn kan medføre træthed, mindre energi og nedsat opmærksomhed i løbet af dagen. Samtidig kan det blive et problem for læringsevnen. Mange forældre til børn med CP er frustrerede over ikke at kunne hjælpe deres barn tilstrækkeligt, hvis det vågner mange gange i løbet af natten.

Der er ingen kendte neurologiske forklaringer eller dokumentation på, at hjerneskaden er årsagen til, at mennesker med CP sover dårligt. De områder af hjernen, der har med regulering af søvn at gøre, befinder sig ikke i de områder, der almindeligvis er påvirket ved CP.

Ikke desto mindre er problemet helt reelt. Derfor kan du her læse mere om, hvad søvn er, hvorfor den er vigtig og ikke mindst, hvad du kan gøre for at forbedre den.

Hvad er søvn?

Kort fortalt er søvn en konsekvens af det indre ur, vi alle har. Et ur, der regulerer de nerveceller i hjernen, som er ansvarlige for, om vi er vågne eller sover.

Nervecellerne er rytmisk aktive selv i fravær af vekslen mellem mørke og lys, som jo normalt sker på grund af jordens drejning om egen akse. Forskningsforsøg har vist, at vores hjernes indre ur er indstillet efter varigheden af cirka et døgn på jorden, og at vi fastholder samme døgnrytme, selvom vi opholder os i samme belysning i mange dage.

Hvis vores hjerne var udviklet på Venus, ville rytmen være lidt over 5832 timer, da Venus roterer meget langsomt om sin akse.

Hvorfor er søvn vigtig?

Der er ingen tvivl om, at søvn er vigtig. Forskerne ved endnu ikke præcis hvorfor, og hvilken funktion den har for hjernen og kroppen, men en enkelt nat med dårlig eller utilstrækkelig søvn gør os trætte, utilpasse og uopmærksomme den efterfølgende dag.

Oplever vi nedsat eller dårlig søvn over uger, måneder og år, påvirker det også vores helbred. Dårlig og mangelfuld søvn er sat i forbindelse med forhøjet blodtryk og risiko for blodpropper i hjerte og hjerne, sukkersyge og andre stofskiftesygdomme, nedsat immunforsvar og udvikling af demens.

På baggrund af de negative effekter af manglende søvn er det en generel opfattelse blandt forskere, at søvn er vigtig for, at hjernen og kroppen kan restituere sig. Hvad det præcist indebærer er uklart. En teori er, at søvn hjælper hjernen med at få fjernet affaldsstoffer fra dagens processer – som en slags natlig vaskemaskine.

Meget tyder også på, at forskellige dele af hjernen ’afspiller’ de ting, vi har oplevet og lært i løbet af dagen, og at det er en vigtig funktion for at lægge det, vi har lært og oplevet, ned i hjernens hukommelseslager.

Hvorfor sover man skidt?

Det er ikke kun mennesker med CP, der sover dårligt. Søvnproblemer er udbredt i hele befolkningen og tilskrives typisk ’moderne livsstil’. Det drejer sig især om stress og bekymringer, der forhindrer den nødvendige mentale ro til at falde i søvn – uanset om man går i børnehave, skole eller på arbejde.

Kunstig belysning fra specielt computere og mobiltelefoner spiller også en rolle. Ernæring og fysisk aktivitet har også en vis betydning.

Desuden hører nedsat søvn og dårlig søvnkvalitet med til at blive ældre. De mekanismer i hjernen, der styrer søvnen og får os til at falde i søvn, fungerer dårligere, når vi kommer op i alderen. Det vides ikke præcist hvorfor.

Alligevel tyder det på, at der er særlige årsager til, at mange med CP har søvnudfordringer. De fleste undersøgelser peger på smerter som hyppigste årsag. Forklaringen på smerterne er uklar, men det drejer sig især om led- og muskelsmerter, der kan være forbundet med uhensigtsmæssig belastning.

Læs om CP og udtrætning

Sådan forbedrer du din søvn

Mange af de nævnte udfordringer for nattesøvnen kan være vanskelige at gøre noget ved. Stress og bekymringer i hverdagen er oftest ikke noget, der løses hurtigt og nemt. Alligevel har vi nok viden til at kunne pege på en række råd til at få en så god søvn som muligt.

Lys og mørke
Hjernens indre ur reagerer på lys og mørke. Lys hjælper os med at holde os vågne og fraværet af lys hjælper os til at sove.

I de mørke tider på året, er det vigtigt at bruge kunstig belysning fornuftigt. Undgå stærk belysning, hvad enten det er fra en lysekrone, gadelampe, computerskærm eller en mobiltelefon i timerne, før du skal sove. Det er en god idé gradvist at dæmpe belysningen forud for sengetid eller slukke for unødvendig belysning.

Omvendt kan man gradvist øge lysstyrken i omgivelserne omkring det tidspunkt, hvor man vågner.

Faste rytmer
Hjernens indre ur er glad for regelmæssighed. Hvis vi går i seng og står op på nogenlunde samme tid hver dag, hjælper det uret til at holde rytmen regelmæssigt.

Ændringer fx ved skifteholdsarbejde, eller hvis vi skifter tidszone, kan medføre store søvnproblemer. Prøv at fastholde en nogenlunde fast sengetid hver dag – også gerne i weekenderne, selvom det er fristende at blive oppe i længere tid, når der ikke er vuggestue, børnehave, skole eller arbejde, der venter næste morgen.

Fysisk aktivitet
Regelmæssig fysisk aktivitet er også en vej til bedre nattesøvn. At få pulsen lidt op på samme tid hver dag, virker som en god taktstok for hjernens indre ur.

Den ændring i kroppen, der sker gennem fysisk aktivitet over længere tid, gør det nemmere for os at falde i søvn og sove igennem. Det sker ikke nødvendigvis med det samme, og efter bare en enkelt dag med meget fysisk aktivitet. Faktisk kan det virke modsat, så man har svært ved at sove. Men over tid (uger til måneder) opnås en positiv effekt ved let til moderat aktivitet hver dag.

Nogle undersøgelser peger på, at man kan opnå omkring 45 minutters ekstra søvn pr. nat ved at flette fysisk aktivitet ind som en naturlig del af hverdagen.

Mad og drikke
Det, vi spiser, har også betydning for, hvor godt vi sover. Regelmæssighed er også her en god ting. Prøv at spise på nogenlunde samme tid hver dag. Undgå at gå sulten i seng, men spis heller ikke et stort måltid, før du skal sove. Vent gerne 1-2 timer efter sidste hovedmåltid, før du lægger dig til at sove.

En del undersøgelser peger på, at det gamle råd om at drikke et glas varm mælk, før man skal sove, godt kan virke. Det behøver ikke engang at være varmt. Mælk indeholder relativt store mængder melatonin, som er et af de signaleringsstoffer i hjernen, der er involveret i, at vi falder i søvn.

Ellers er det vigtigste at undgå koffeinholdige drikke. Koffein (og det beslægtede theobromin, der findes i te) aktiverer de forbindelser i hjernen, der holder dig vågen. Man kan gradvist vænne hjernen til et ret stort indtag af koffein. Og nogle sover derfor udmærket, selvom de drikker kaffe sent på aftenen. Vær opmærksom på, at mange energidrikke også indeholder ret store mængder koffein.