Tidlig indsats og kontrakturer
Et randomiseret og kontrolleret klinisk studie af, hvorvidt tidlig intervention kan forebygge udviklingen af kontrakturer.
Familier med børn, der er i risiko for at udvikle CP, bliver tilbudt intensiv hjælp til at stimulere børnene til at være så aktive som muligt og dermed stimulere til muskelvækst. Forøget muskelvækst formodes på baggrund af den seneste forskning at modvirke udviklingen af kontrakturer.
Børnene vil blive fulgt til de er 4 år gamle, hvor det vil blive vurderet, hvorvidt børn, der har modtaget intervention, har reduceret udvikling af kontrakturer.
Projektet påbegyndes i 2020 og forventes afsluttet i 2026.