Camps
Hvert år afholder Elsass Fonden en række forskellige aktivitetscamps for børnefamilier, unge og voksne med CP. Både i Danmark og forskellige steder i udlandet.
Vi varierer og tilpasser vores tilbud efter udbud og efterspørgsel og forsøger at matche deltagerne aldersmæssigt og så vidt muligt også funktionsmæssigt.
Hvad er en camp?
En camp indebærer et ophold på fire dage. Det overordnede mål med camps er at sætte processer i gang, der styrker den enkelte deltager via fysiske, mentale og sociale aktiviteter og udfordringer i løbet af opholdet.
Hovedingrediensen er fysisk aktivitet, hvor deltagerne udfordres i et trygt og støttende miljø. Aktiviteter kan være traditionelle idrætsgrene, som gymnastik, kampsport og trampolin, men også mere udfordrende aktiviteter, som havkajak, stand-up paddle board, klatring og militær forhindringsbane.
Camps, der er bygget op omkring fysisk aktivitet og bevægelse, har vist sig at indeholde et stort potentiale i forhold til at booste deltagernes personlige og sociale udvikling og styrke deres tro på egne evner og resiliens (robusthed, red.).
Sociale elementer vægtes også højt, og venskaber bliver dannet på hver camp.
Eksempler på camps
Herunder kan du se eksempler på camps, vi afholder (eller har afholdt):
- Familiecamp Ung (11-13 år)
- Familiecamp Junior (8-10 år)
- Familiecamp Barn (5-7 år)
- Familiecamp for kørestolsbrugere (5-14 år)
- Sommercamp (10-13 år)
- Teencamp (13-17 år)
- Teen-vintercamp (14-17 år)
- Voksen-vintercamp (18+ år)
- Familie-vintercamp (6-12 år)
- Ung-voksencamp (18-30 år)
- Voksencamp (18+ år)
- Teencamp for kørestolsbrugere (+ 20 år)
- Familiecamp for kørestolsbrugere (5-14 år)
- Voksencamp for kørestolsbrugere (18+ år)
- Ridecamp (7-14 år)
- Fodboldcamp (6-16 år)
- E-sportscamp (10-20 år)