Elsassfonden HE prisen 2018 Gruppebillede

Hvem vinder Helene Elsass Prisen 2020?

Mandag den 9. marts uddeles Helene Elsass Prisen for tredje gang. Hvem løber med æren som årets ildsjæl på CP-området? Følg med på Elsass Fondens Facebook-side

Nedtællingen er i fuld gang til uddelingen af den tredje Helene Elsass-pris. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor en person, et projekt eller en anden type af initiativ, der har gjort en særlig indsats til fordel for mennesker med cerebral parese (CP) hædres.

Som i de tidligere år er det fondens protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, der står for at overdrage prisen på 150.000 kr. Det sker ved en ceremoni i fondens lokaler i Charlottenlund den 9. marts 2020. Du kan følge begivenheden på Elsass Fondens Facebook-side fra ca. kl. 14 om eftermiddagen.

Om prisen

Helene Elsass Prisen blev stiftet i 2018 af Elsass Fonden og interesseorganisationen CP Danmark i håb om at kunne motivere til, og mobilisere, spændende og nytænkende initiativer, som kunne bidrage positivt til en udvikling på CP-området - gerne i relation til samfundet generelt. Prisen er opkaldt efter fondens stifter, Helene Elsass, der selv havde CP.

Tidligere vindere af prisen er bl.a. CP-fodboldlandsholdet ved holdleder Len Nossell og Astrid Siemens Lorenzen for hendes indsats som rollemodel for mennesker med CP.

Der er lukket for indstillinger til årets pris.

Læs mere om Helene Elsass Prisen her

Læs også...

Helene Elsass Prisen 2020

Helene Elsass Prisen

Hvert år overrækker HKH Prinsesse Benedikte Helene Elsass Prisen til én eller flere ildsjæle, der har gjort en særlig indsats inden for CP-området. Prisen er på 150.000 kr.

Læs mere ›
Elsassfonden HE prisen 2018 Gruppebillede

Ildsjæle hædres med pris

To inspirerende mennesker, der på forskellig måde viser vejen for mennesker med cerebral parese, har fået tildelt Helene Elsass Prisen 2019.

Læs mere ›